Nej tak til forringelse af tungvognspolitiets kontrolmuligheder

Frie Danske Lastbilvognmænd FDL ser ingen grund til at lempe på tungvogns-politiets kontrolmuligheder, som Transportministeren Thomas Danielsen har igangsat på opfordring af ITD.

Den påståede unødvendige dokumentation, som chaufføren skal medbringe, er en personlig ansættelseskontrakt samt en kopi af leasing/lejekontrakten på lastbilen. Disse to dokumenter er sammen med chaufførens kørekort og lastbilens registreringsattest og transport-virksomhedens godskørselstilladelse særdeles vigtige dokumenter når tungvogns-politiet skal foretage en fysisk kontrol.

Frie Danske Lastbilvognmænd FDL ønsker ikke at vanskeliggøre tungvogns-politiets kontrolmuligheder, selvfølgelig skal tungvogns-politiets arbejde ikke vanskeliggøres bevist, er der orden i papirerne og i eget hus er det ikke ekstra arbejde at udstyrer chaufføren med de rette eksisterende papirer, om de ligger elektronisk på en app eller fysisk på papir i lastbilens mappe er jo valgfrit, men et problem! nej det er det ikke.

Fakta:

https://www.fstyr.dk/erhverv/gods-bus-og-varebil/udlejning-af-motorkoeretoejer

Udlejning af motorkøretøjer: Du skal være opmærksom på reglerne om udlejning, hvis du erhvervsmæssigt ønsker at udleje motorkøretøjer uden fører, eller hvis du ønsker at leje.

Særligt for udlejningskøretøjer, der bruges til godskørsel for fremmed regning:

Hvis et lejet køretøj skal bruges til godskørsel for fremmed regning, så gælder der nogle særlige regler i godskørselsbekendtgørelsen om udlejningskøretøjer, der supplerer reglerne ovenfor i udlejningsbekendtgørelsen.

Der skal medbringes lejekontrakt/leasingkontrakt og chaufførens ansættelseskontrakt eller en nylig udstedt  lønseddel under kørsel, som skal fremvises til politiet, evt. ved brug af elektroniske hjælpemidler.

Lejekontrakten/leasingkontrakt skal som minimum indeholde oplysninger om:

  1. udlejerens navn,
  2. lejerens navn,
  3. lejekontraktens dato og varighed,
  4. køretøjets registreringsnummer eller stelnummer.

Ansættelseskontrakten skal som minimum indeholde oplysninger om:

  1. arbejdsgiverens navn,
  2. den ansattes navn,
  3. ansættelseskontraktens dato og varighed.

Frie Danske lastbilvognmænd FDL vil fortsat følge sagernes udvikling, og kritisk forholde sig til udviklingen. Vil du også følge med så tilmeld dig FDL`s elektroniske nyhedsbrev på https://www.fdl-vognmand.dk/ nederst i højre spalte finder du TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV, husk du skal besvare på den E-mail adr. du tilmelder.

Du kan også vælge at melde dig ind i Frie Danske lastbilvognmænd FDL så støtter du det politiske arbejde FDL udfører inden for godstransport på gummihjul, og retten til selv at vælge til eller fra.

På foreningens vegne

Jens Groot, kontorleder

Har du en kommentar til dette nyhedsbrev, så giv dit besyv med. Gerne her på Facebook

Du kan også kontakte:

Formanden Christian Jensen • Tlf. 20 91 71 51 eller kontorleder Jens Groot • Tlf. 86 88 05 44

Vil du vide mere om FDL og FDL Olieklub så klik her www.fdl-vognmand.dk

Med venlig hilsen


Teglbækvej 8
8361 Hasselager
Tlf. 86 88 05 44