Hysterisk miljødebat overskygger de andre problemer:

Valget står mellem løfter og 

de faktiske kendsgerninger!

Det er yderst forståeligt, at rigtigt mange er i tvivl om, hvem de skal stemme på, når der i dag er valg til EU-parlamentet. For valget står, som også det kommende folketingsvalg, nærmest mellem Pest og Kolera. For os som vælgere, er der mange parametre at tage hensyn til, men valgene bliver ikke lettere af, at de fleste partier lover de samme ting. Så hvem i alverden skal man tro på?

FDL er naturlig med på, at vi alle skal yde for at skabe et bedre miljø. Men lige nu oplever vi en hysterisk miljødebat, som overskygger mange andre store problemer. I min optik er det skræmmende, at en 16-årig svensk pige samler over 40.000 mennesker til en demonstration, mens kun nogle få tusinde samles til en demonstration om velfærd og lighed.

Og hvis det drejer sig om en demonstration om social dumping, ville tallet desværre være endnu lavere. Det hører med i billedet, at dem, der nu både taler om, og demonstrerer for, et bedre miljø, ikke aner et klap om de reelle tal og beregninger af udslip. Og det gælder faktisk adskillige af vore politikere, som sætter deres ideologi højere, end de faktiske kendsgerninger.

Det er ingen hemmelighed, at danske politiske indflydelse i EU, er beskeden. Så hvad skal man stemme på? Jeg har personligt oplevet Venstres Søren Gade og Enhedslistens Henning Hyllested som ærlige og ordholdende. Så de fik de mine kryds til EU og Folketinget. Hyllested arbejder 100 procent for danske vognmænds og chaufførers interesser. Stod det til ham, var den sociale dumping, for længst bremset.

Nu er Hyllested ikke ene om det, for DF’s Kim Christiansen var den første politiker, der tog fat i problemet. Og han har i flere omgange kørt et tæt parløb med Henning Hyllested. Til gengæld har socialdemokraterne været en skuffelse, for trods løfter om at ville bremse den sociale dumping, har de ikke villet stemme for det, til trods for, at der, med SF’s stemmer, ville være flertal.

Vi er heldigvis forskellige, både menneskeligt og politisk, men en ting kan vi vel blive enige om. Nemlig at det tjener os bedst, at støtte de få politikere, som reelt gør noget for vognmænd og chauffører. Vi oplever det ene overbud efter det andet, mensandheden er den, at hverken regnestykket eller økonomien går op i forslagene fra blå og rød blok.

God valgkamp!

Kommentar af Preben von Skjoeth