For få penge til det psykiske arbejdsmiljø:

Vognmænd og chauffører

udsat for et psykisk pres!

Politikerne taler og taler om bekæmpelse af social dumping, og arbejdsmiljø. Men hvornår sker der egentlig noget for de danske vognmænd, og deres chauffører, som konstant må arbejde under risikoen for gevaldige bøder. De skriftkloge vil sandsynligvis sige, at hvis man holder sig til loven, har man intet at frygte.

Men så let er det altså ikke, og det er på tide, vognmandsbranchens arbejdsmiljø, og ikke mindst det psykiske pres, sættes mere under lup. For de fleste gælder det nemlig, at hvis de siger nej til en opgave, går de fremtidige opgaver sandsynligvis til en billig udlænding. Branchen har selv gjort en del, men politikerne må på banen.

Der er masser af eksempler på, at meget seriøse danske vognmænd har mistet kørslen. Enten fordi de ville have mere for at køre, eller fordi deres transporter var alt for stramt tilrettelagt i forhold til køre- hviletider. Indvendinger, som er fuldt forståelige, fordi det er de færreste, der vil løbe risikoen for at miste arbejdet.

Speditørerne og de helt store aktører på markedet, har alt for længe “haft krammet” på de vognmænd, som kører med dansk registrerede biler og lønner chaufførerne efter gældende danske overenskomster. Speditørerne har brugt de billige udenlandske vognmænd og chauffører som et meget unfair våben mod danskerne.

Derfor er det psykiske arbejdsmiljø så dårligt, at der bør sættes mange millioner af til at støtte dem, der har det sværest. De mest erfarne lader sig ikke ryste af speditørernes diktatur, men mange af de unge har svært ved at stå for presset. Måske fordi lysten til at have sit eget navn på lastbilen er større, end evnerne til at drive forretning.

Det vil føre for vidt at komme ind på alle aspekter i arbejdsmiljø. Men det psykiske miljø medfører ofte stress, dårlige nerver og et dårligt familieliv. Derfor er det vigtigt, at alle, fra vognmænd til chauffører og organisationer, og ikke mindst politikerne, hurtigst muligt prioriterer det psykiske højere, end hidtil.

  • fakta om psykiske forhold

Her er nogle eksempler på forhold, som kan skabe psykisk stress, nedslidning, sygemelding, langvarig sygdom, dårligt familieliv, måske skilsmisse, og en smadret økonomi:

  • Er turen ordentligt planlagt?
  • Har du tid nok til turen?
  • Arbejder du alene, f.eks. om natten?
  • Får du klare og tydelige informationer om turen?
  • Er der krav, der strider mod hinanden, f.eks. fra arbejdsgiver og kunder?
  • Har du god kontakt med kolleger?
  • Har du mulighed for at overholde køre- og hviletiderne?
  • Er du blevet introduceret godt nok til dit arbejde?
  • Er der kulde og træk?
  • Har du arbejdstøj til både varme og kulde?

Ovenstående liste kan måske virke overflødig for de rutinerede vognmænd og/eller chauffører. Men der er ikke desto mindre flere af punkterne, som i høj grad er en medvirkende faktor til at mange føler et ekstra psykisk pres, og går ned med stress eller helt forlader branchen.

Baggrunds-analyse af Preben von Skjoeth

På foreningens vegne

Jens Groot, kontorleder

Redaktion: Preben von Skjoeth

Har du en kommentar til dette nyhedsbrev, så giv dit besyv med. Gerne her på Facebook

Du kan også kontakte:

Formanden Christian Jensen • Tlf. 20 91 71 51 eller kontorleder Jens Groot • Tlf. 86 88 05 44

Vil du vide mere om FDL og FDL indkøb så klik her www.fdl-vognmand.dk

Med venlig hilsen


Transmitter 10, 7100 Vejle
Redaktør Preben Skjøth
Tlf. 29 43 03 44
psk@fdl-vm.dk