FDL´s formand Christian Jensen:
Ros til 3F, men stop med tvang
Jeg vil, på FDL‘s og egne vegne godt udtrykke tilfredshed med den aktion, som 3F fik iværksat mod selskabet Kurt Beier A/S. Det var et godt stykke forarbejde, 3F udførte, inden politiet overtog sagen. Det fastslår FDL’ s formand, Christian Jensen, og fortsætter:
Det ville være godt, hvis 3F også gik andre af de helt store efter i sømmene. For selv om Beiers indkvartering af filippinerne må formodes at være et absolut lavpunkt, er der masser af eksempler på dårlig behandling af underbetalte chauffører.
Når det er sagt, vil jeg opfordre 3F til kun at jagte de virksomheder, som ikke har orden i tingene m.h.t. løn- og arbejdsforhold og den slags. Vi har, ifølge Menneskerettighedsdomstolen, fri ret til at organisere os, hvor vi vil. Eller stå helt uden for enhver organisation.
Som det er nu, jager 3F alt og alle i et forsøg på at presse vognmænd ind i 3F. Det er vi i FDL klar modstander af, og vi forstår ikke, at DA, DE, ATL-A med flere stiltiende accepterer dette brud på domstolens afgørelse.
Det hele er til syvende og sidst et spørgsmål om lønsums-kroner. Men det kan ikke være rigtigt, at man uden videre kan presse firmaer ind i bestemte organisationer, blot for at have en stærk pengebeholdning til at betale administration og ikke mindst ledelse, siger Christian Jensen.
Redaktion: Preben von Skjoeth
På foreningens vegne
Jens Groot, kontorleder
Redaktion: Preben von Skjoeth
Har du en kommentar til dette nyhedsbrev, så giv dit besyv med. Gerne her på Facebook
Du kan også kontakte:
Formanden Christian Jensen • Tlf. 20 91 71 51 eller kontorleder Jens Groot • Tlf. 86 88 05 44
Vil du vide mere om FDL og FDL indkøb så klik her www.fdl-vognmand.dk
Med venlig hilsen
Transmitter 10, 7100 Vejle
Redaktør Preben Skjøth
Tlf. 29 43 03 44
psk@fdl-vm.dk