Arveafgifter
3F, Dansk Metal og DI protesterer:
Forhøjelse af arveafgiftvil koste arbejdspladserI FDL´s optik er det meget positivt, at to af landets største fagforbund, nemlig 3F og Dansk Metal, kritiserer den socialdemokratiske regering for at ville øge arve- og generationsskifteafgiften fra de nuværende 6 procent tilbage til de oprindelige 15 procent. I forvejen har Dansk Industri erklæret sin uvilje mod forslaget. For det vil, som FDL et par gange har været inde på, være ensbetydende med, at det bliver væsentligt dyrere at foretage generationsskifte. Jeg undrer mig ikke over, at rød blok er så forhippet på at hente flere penge ind, for der er ikke en eneste i Folketinget eller ministerier, som blot tør antyde, hvor dyr den urealistiske klima- og miljøplan bliver. Der er heller ingen, som har fremlagt blot en nogenlunde anvendelig skitse af de milliarddyre projekter. Men jeg undrer mig over, at rød blok anser generationsskifte som noget, familierne scorer kagen på. Det er jo penge, der bliver i virksomhederne. Så rød blok kan godt glemme alt om, at man benytter generationsskifter til at købe nye privatbiler eller lignende. Det er der simpelt hen ikke råd til, efter som der er brug for al den kapital, der kan skaffes, til at investere i virksomhedernes fremtid. Men det virker, som om rød blok bare vil rulle alt tilbage fra VKLA-regeringen, som netop lempede beskatningen fra 15 til 6 procent. Ved at rulle afgiften tilbage til 15 procent, risikerer mange at miste deres job. Det gælder især blandt mange små og mellemstore virksomheder. For her er tale om rigtig mange virksomheder, som de kommende år skal investere ret massivt i digitalisering og grøn omstilling for fortsat at både at kunne fastholde og udvikle arbejdspladser. Det er argumenter, som 3F og Dansk Metal, sammen med Dansk Industri, har brugt i en fælles skrivelse til tre ministre. Hvad der kommer ud af henvendelsen, kan kun tiden afsløre. Kommentar af Preben von Skjoeth |
På foreningens vegne
Jens Groot, kontorleder
Redaktion: Preben von Skjoeth
Har du en kommentar til dette nyhedsbrev, så giv dit besyv med. Gerne her på Facebook
Du kan også kontakte:
Formanden Christian Jensen • Tlf. 20 91 71 51 eller kontorleder Jens Groot • Tlf. 86 88 05 44
Vil du vide mere om FDL og FDL indkøb så klik her www.fdl-vognmand.dk
Med venlig hilsen
Transmitter 10, 7100 Vejle
Redaktør Preben Skjøth
Tlf. 29 43 03 44
psk@fdl-vm.dk