bremsebøder
Kæmpebøder lurer forude:
Nu skal der altså styr på
bremse-problematikken
Til trods for, at bremse-problematikken, i mange år, og med jævne mellemrum, har været drøftet, er bremse-effekten stadigt et stort problem for de fleste vognmænd og chauffører. Vi kan hurtigt blive enige om, at såvel politikerne, som embedsmændene, bilinspektørerne og politiet erkender, at det er på tide at tilpasse sig den virkelige verden. Det skal være slut med håbløse skrivebordsteorier. FDL går naturligvis ind for, at der udskrives bøder, hvis køretøjet ikke er i orden, men det er bestemt ikke i orden at hæve bødesatserne, som nu er aftalt.
FDL har i flere årtier arbejdet for at få politikere og embedsmænd til at forstå, at der er behov for, er at producenterne leverer trailere og hængere med bremser, som kan opfylde kravene, også uden at de skal køres varme, siger FDL´s kontorleder Jens Groot. Men det er vigtigt at understrege, at ansvaret i sidste instans altid falder tilbage på vognmændene og chaufførerne. Vi ved, nogle af de store transportorganisationer arbejder på højtryk for at ændre Folketingets beslutning om at revidere de nye, højere bøder, og vi håber, at deOg får held til det.
Hvis det ikke lykkedes, er vognmænd og chauffører nødt til at reagere, og sikre sig, at påhængskøretøjet opfylder loven krav. FDL har flere gange har dokumenteret, at det er muligt at tilpasse bremserne, så de ikke falder i søvn. Glem alt om tjeklister, for de kan ikke bruges til noget som helst. For som loven er skruet sammen, drejer det om at først og fremmest om, at påhængskøretøjet opfylder bremsekravene, og det er altså den registrerede brugers pligt at dokumentere det. Det bør være et ufravigeligt krav, at dokumentationen skal forefindes i køretøjet.
Hvilken dato, der skal være på dokumentationen, må være op til vognmændene og deres chauffører. Lastbiler Applus Bilsyn har det tekniske udstyr til at udfærdige en elektronisk bremsedokumentation, som vil kunne bruges i en sådan sag. Og det koster cirka 300 kr. Der er andre løsninger, for selv om det hos Lundegaard Consult på Fyn, koster nogle tusinde kroner at få en specialist til at klare det, er det billigt i forhold til, hvad en bødestraf vil løbe op i. Og så kan man køre uden at være bekymret, hvis man bliver kaldt ind i en vejsidekontrol.
De nye bødesatser:
Vognmand/ejer
- gang: 10.000 kr.
- gang: 20.000 kr.
- gang: 30.000 kr.
- gang: 40.000 kr.
- gang: 50.000 kr.
- gang: 60.000 kr.
Chauffør/fører:
1.gang: 5.000 kr.
2.gang: 10.000 kr.
3.gang: 15.000 kr.
4.gang: 20.000 kr.
5.gang: 25.000 kr.
6.gang. 30.000 kr.
Redaktion: Preben von Skjoeth
På foreningens vegne
Jens Groot, kontorleder
Redaktion: Preben von Skjoeth
Har du en kommentar til dette nyhedsbrev, så giv dit besyv med. Gerne her på Facebook
Du kan også kontakte:
Formanden Christian Jensen • Tlf. 20 91 71 51 eller kontorleder Jens Groot • Tlf. 86 88 05 44
Vil du vide mere om FDL og FDL indkøb så klik her www.fdl-vognmand.dk
Med venlig hilsen
Transmitter 10, 7100 Vejle
Redaktør Preben Skjøth
Tlf. 29 43 03 44
psk@fdl-vm.dk