miljø-zoner

Urimelig forskelsbehandling:

Nye miljøzone-regler en

slem omgang makværk

Det er ikke noget nyt i, at den hjemlige vognmands-branche skal slås med den ene forhindring efter den anden. Restriktion på restriktion er desværre ved at være en irriterende hverdagskost. Forholdene er ikke blevet bedre af, at der fra den 1, juli, i de fem største byer, blev indført nye miljøkrav for lastbiler, busser og varebiler. Det er krav, som efter vognmands-branchens opfattelse straffer de miljørigtige køretøjer, og det er helt til grin, for at udtrykke det mildt.

De nye regler i miljøzonerne er endnu et eksempel på, at det skaber problemer, når nye regler udarbejdes af skrivebords-teoretikere. Desuden er nye restriktioner altid ensbetydende med ekstra udgifter til vognmændene. Monteringen af partikelfilter, løber let op over 78.000 – 80.000 kr. Det er nemlig, hvad der i første omgang, gælder for København, Aarhus, Odense, Aalborg og Frederiksberg. Og senere for alle danske byer, så det bliver en megastor ekstra udgift.

Vi er naturligvis med på tanken om at skåne miljøet mest muligt, og vi er positive over for den grønne omstilling, men vi står af, når embedsmændene udarbejder et så håbløst dårligt miljøzone krav, siger FDL´s kontorleder Jens Groot. Det er i orden, at køretøjets euronorm afgør, om køretøjet må køre i miljøzonerne, men det er komplet urimeligt, at de nye miljøkrav resulterer i en meget grov forskelsbehandling af to ens lastbiler, som i realiteten udleder det samme.

Man må hive sig i den sparsomme hårvækst, man har tilbage, når embedsværket for kontrollens nemheds skyld, beslutter at grænsen for kravet til montering af disse partikelfiltre skal følge et årstal og ikke den motortype-euronorm, som er påskrevet registreringsattesten på bagsiden (EURO V). Det er vel den, det drejer sig om, når der er tale om forureningsgrad fra en dieselmotor. og ikke hvornår den er registeret, så det er i høj grad en OM´er, siger Jens Groot.

Redaktion: Preben von Skjoeth

På foreningens vegne

Jens Groot, kontorleder

Redaktion: Preben von Skjoeth

Har du en kommentar til dette nyhedsbrev, så giv dit besyv med. Gerne her på Facebook

Du kan også kontakte:

Formanden Christian Jensen • Tlf. 20 91 71 51 eller kontorleder Jens Groot • Tlf. 86 88 05 44

Vil du vide mere om FDL og FDL indkøb så klik her www.fdl-vognmand.dk

Med venlig hilsen


Transmitter 10, 7100 Vejle
Redaktør Preben Skjøth
Tlf. 29 43 03 44
psk@fdl-vm.dk