Ole c

EU-socialdemokraten Ole Christensen:

Højre-nationalister vil hindre
stop for den social dumping !

Det mangeårige medlem af Europa Parlamentet, socialdemokraten Ole Christensen, bekræfter i den grad FDL´s opfattelse af, at højre-nationalister og deres spindoktorer af al magt søger at bremse kampen mod social dumping.  Det fastslår Ole Christensen i en klumme i Altinget, og pointerer, at den europæiske transportsektor i høj grad er præget af social dumping. Højre-nationalisterne og deres spindoktorer har tiltusket sig så meget magt og indflydelse, at Ole Christensen, som bl.a. FDL, frygter en barsk og meget langvarig kamp mod den sociale dumping.

Det er ellers arbejdet hårdt for forbedringer. Mest skelsættende er udstationerings-direktivet, der blev vedtaget 2018, hvor man, for første gang, fik skrevet princippet om samme løn for samme arbejde på samme sted ind i EU-lovgivningen. Men der er også kommet et nyt arbejdsvilkårsdirektiv, der giver arbejdstagerne langt bedre, mere gennemsigtige minimumsrettigheder i deres ansættelse, ligesom der snart nu oprettes et nyt arbejdsmarkedsagentur, hvis formål er at styrke kampen mod social dumping gennem bedre håndhævelse og koordinering af EU-reglerne.

Jeg har i mange år efterhånden arbejdet for at stramme reglerne, og i april lykkedes vi i Parlamentet endelig med at få vedtaget en lovpakke, som bliver et potent våben i kampen for bedre forhold i den hårdt prøvede transportbranche, lyder det fra Ole Christense, der fremhæver, EU-Parlamentet i alle eksemplerne, har spillet en stor rolle som medlovgivere, og her kommer forskellene på de politiske grupper i den grad til udtryk. For nøjagtigt som i Folketinget, er der uenighed partierne imellem, så der er stor forskel på prioriteterne i Parlamentets politiske grupper.

Der er stor forskel på højre- og venstrefløjen i EU, og det er klart centrum-venstre, der har trukket det sociale læs, men jeg kan være nervøs for, hvordan den udvikling bliver, hvis vi ser en stor fremgang hos højre-nationalisterne.  For jeg kan slet ikke forestille mig andet, end at den næste Kommission kommer til at fortsætte den sociale medvind langt ind i næste valgperiode, og jeg håber virkelig, at vi får et Parlament, der vil spille med her, understreger Ole Christensen. Et synspunkt, FDL naturligvis kan bakke helhjertet op om.

Redaktion: Preben von Skjoeth

På foreningens vegne

Jens Groot, kontorleder

Redaktion: Preben von Skjoeth

Har du en kommentar til dette nyhedsbrev, så giv dit besyv med. Gerne her på Facebook

Du kan også kontakte:

Formanden Christian Jensen • Tlf. 20 91 71 51 eller kontorleder Jens Groot • Tlf. 86 88 05 44

Vil du vide mere om FDL og FDL indkøb så klik her www.fdl-vognmand.dk

Med venlig hilsen


Transmitter 10, 7100 Vejle
Redaktør Preben Skjøth
Tlf. 29 43 03 44
psk@fdl-vm.dk