Hvor mange job skal mistes, før politikerne vågner:

Cabotage og 3´landskørsel

rendyrket social dumping!

 

I betragtning af, at der siden cabotage-reglernes indførelse i 2005, er lukket i hundredvis af især mindre vognmands-virksomheder, og at over 10.000 veluddannede danske chauffører har mistet deres arbejde til underbetalte udlændinge, undres man stadigt over den politiske passivitet. FDL har fra start været klar modstander af politikernes lefleri over for de helt store aktører på markedet. Og der er, trods masser af valgløfter, ikke det store håb om, at situationen bliver bedre efter valget.

Dykker man ned i tallene, er det mildest talt skræmmende, at vores politikere på Christiansborg, med få undtagelser, ikke for længst er skredet til handling. Det siger FDL´s formand, Christian Jensen. Når man, som også DTL, kan konstatere, at ni ud af ti lastbilchauffører, der kører over den danske grænse, nu er udlændinge. Så udlændingene har med andre ord stort set erobret den danske transportbranche. Hvis ikke det burde være nok til at vække politikerne, kan med rette spørge, om det er meningen helt at lukke den danske del af branchen.

Vi har i de seneste år talt og skrevet meget om det stigende antal postkasseselskaber, som politikerne har lovet at kigge nærmere på, men intet er sket, fortsætter Christian Jensen. Derfor er det relevant at spørge, hvorfor politikerne forholder sig passive, for problemet er ikke kun vores del af branchen. Det samme gælder for turistbusserne. Det går ud over seriøse danske vognmænd og chauffører, men staten er også blandt de helt store tabere. Løst omregnet er der årligt tale om flere milliarder kr., som staten går glip af, når udlændingene har overtaget kørslen. Som det er nu, er det tvingende nødvendigt at skærpe debatten og debattere på fakta.

Det er horribelt, at politikerne, og myndighederne, ikke kan sætte sig sammen og få skruet nogle regler sammen for at få sat en stopper for udviklingen. FDL har, i samme forbindelse, talt for en revision af Den danske Model, men heller ikke det, er politikerne indstillet på. Så spørgsmålet er, hvordan vi kommer den sociale dumping til livs? FDL er godt tilfreds med den fortræffelige indsats DTL yder, men når end ikke politikere fra samme parti, har samme mening, og lobbyisterne har frit spil, samtidigt med, at det offentlige, som f.eks. Post Nord også opererer med social dumping, er det svært at komme de efterhånden alt for langvarige, og for store problemer til livs, fastslår Christian Jensen, mens han bebuder nye spørgsmål og krav til politikerne.

Redaktion: Preben von Skjoeth

På foreningens vegne

Jens Groot, kontorleder

Redaktion: Preben von Skjoeth

Har du en kommentar til dette nyhedsbrev, så giv dit besyv med. Gerne her på Facebook

Du kan også kontakte:

Formanden Christian Jensen • Tlf. 20 91 71 51 eller kontorleder Jens Groot • Tlf. 86 88 05 44

Vil du vide mere om FDL og FDL indkøb så klik her www.fdl-vognmand.dk

Med venlig hilsen


Transmitter 10, 7100 Vejle
Redaktør Preben Skjøth
Tlf. 29 43 03 44
psk@fdl-vm.dk