Trailerbremser

Carsten F. Poulsen før bremsemødet:

Forstår godt skepsis, men

mine erfaringer er gode!

Selv om der er nogle, som udtrykker skepsis over de gode bremseresultater, som bl.a. vognmand Carsten F. Poulsen fra Fredericia, har opnået via assistance af Lundegård Consult på Fyn, er andre mere positive. Men vigtigst er, at der altså findes en løsning på et af de værste problemer, som reelt ikke burde være et problem, hvis ellers de involverede myndigheder og producenter af trailere/bremser talte samme sprog. For det er jo helt ude i hampen, at man køber et fabriksnyt produkt, som i virkeligheden slet ikke lever op til lovens krav.

Kollegerne har naturligvis lov til at udtrykke deres, måske forståelige, skepsis, men jeg er da ikke den eneste, der har gode erfaringer med René Lundegårds hjælp, siger medlem af FDL´s bestyrelse, Carsten F. Poulsen. Ud over problemfrie trailerbremser, er det også en meget vigtig kendsgerning, at trailerens bremseevne hvert år, siden den var ny, er steget lidt i bremse-procent ved syn. Og da traileren for et års tid siden, var på værksted, ringede de og sagde at det var nødvendigt at skifte bremse klodser på forreste og bagerste aksel.

Den mellemste aksel kunne lige klare et år mere, fortsætter Carsten F. Poulsen. Jeg bad værkstedet om at skifte på alle aksler på en gang. Det blev gjort til en pris på ca. 4.500 kr. plus de 4.000 kr. til René Lundegård for at lave bremse-tilpasningen. Det er alt, hvad traileren har kostet på bremser i fem år. Det er ikke kun den omtalte trailer, René har hjulpet med. Jeg ville ikke have, at værkstedet kørte mine bremser varme, så jeg henvende mig til René, der ordnede mine to første trailere med samme positive oplevelse, som med min nuværende trailer.

De to første trailere, der blev otte ni år gamle, havde en bremse-kapacitet på 54 og 56 procent, og der er imponerende. Så jeg har på intet tidspunkt været i tvivl om, at det var det rigtige at få René Lundegård til at justere mine bremser. Derfor kan jeg kun anbefale vores kolleger til at deltage i lørdagens bremsemøde på Hejse Kro. Om ikke for andet, så for at få en grundig orientering fra såvel René Lundegård som politiassistent Kaj Klaustrup, slutter vognmand Carsten F. Poulsen.

Redaktion: Preben von Skjoeth

På foreningens vegne

Jens Groot, kontorleder

Redaktion: Preben von Skjoeth

Har du en kommentar til dette nyhedsbrev, så giv dit besyv med. Gerne her på Facebook

Du kan også kontakte:

Formanden Christian Jensen • Tlf. 20 91 71 51 eller kontorleder Jens Groot • Tlf. 86 88 05 44

Vil du vide mere om FDL og FDL indkøb så klik her www.fdl-vognmand.dk

Med venlig hilsen


Transmitter 10, 7100 Vejle
Redaktør Preben Skjøth
Tlf. 29 43 03 44
psk@fdl-vm.dk