valgflæsk

S lover nu en milliard til kampen mod social dumping:

Men det er mest  valgflæsk

og en falsk varebetegnelse

Næppe var Dansk Folkeparti gået ud med en 29-punkts plan, hvis formål er at bremse social dumping og ulovligheder, før Socialdemokratiet igen kom på banen. Udspillet fra socialdemokraterne ligner mest af alt om overbudspolitik og valgflæsk, og da nogle af pengene er bevilget/brugt, er der reelt tale om en del genbrug. Men under en valgkamp gælder alle kneb, for at fedte for vælgerne.

Men når socialdemokraterne nu, midt i valgkampen, pludseligt vil bruge en kvart milliard kroner årligt på at bekæmpe social dumping, er det yderst relevant at spørge S om, hvorfor i alverden de så ikke har udnyttet det flertal, der har været i denne valgperiode? Og 250.000 kr., eller en kvart milliard, rækker ikke langt, fordi det skal dække flere brancher.

Ingen skal være i tvivl om, at bekæmpelse af social løndumping, ulovlig cabotage-kørsel og postkasseselskaber alle dage har været en mærkesag for FDL. Derfor burde vi også udtrykke begejstring for det ny S-forslag. Men vi er, belært af erfaringerne, i tvivl på ærligheden i det ny udspil. For nogle af pengene er, som nævnt i indledningen allerede bevilget.

Det er ikke nyt med store forkromede valgløfter, men det er alligevel ret påfaldende, hvor mange overbud, der er kommet fra både blå og rød blok. Nu, hvor valget nærmer sig, kan partierne åbenbart finde penge, de hidtil har sagt, ikke fandtes. Det er da i hvert fald tankevækkende. Når det er konstateret, er vi nødt til at fastslå, at en kvart milliard slet ikke er nok

Men når både Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet nu højtideligt lover at kampen mod social dumping skal skærpes, forventer FDL, at de to partier lever op til feres løfter. Hvis forslagene skrues rigtigt sammen, er både Enhedslisten og SF med på ideen. Derfor er der ikke længere en undskyldning for igen, igen, at udskyde og tale problemet ned.

Kommentar af Preben von Skjoeth

På foreningens vegne

Jens Groot, kontorleder

Redaktion: Preben von Skjoeth

Har du en kommentar til dette nyhedsbrev, så giv dit besyv med. Gerne her på Facebook

Du kan også kontakte:

Formanden Christian Jensen • Tlf. 20 91 71 51 eller kontorleder Jens Groot • Tlf. 86 88 05 44

Vil du vide mere om FDL og FDL indkøb så klik her www.fdl-vognmand.dk

Med venlig hilsen


Transmitter 10, 7100 Vejle
Redaktør Preben Skjøth
Tlf. 29 43 03 44
psk@fdl-vm.dk