Demonstration med vold

og hærværk er for skrapt

Velvidende, at jeg nok får nogle 3F´ere på nakken, kan jeg ikke lade være med at fundere over, hvorfor så mange demonstrationer, og aktioner, ender med hærværk og voldelige episoder. Det har vi senest oplevet med stilladsarbejdernes tåbelige adfærd. Det er i orden, at man demonstrerer for at markere sin utilfredshed, men hvorfor vil de værste af demonstranterne begå hærværk og vold. Derved løber selv en nok så fornuftig demonstration helt af sporet.

Jeg har forståelse for vrede, hvis/når man via social dumping, bliver udkonkurreret af kolleger. Jeg kan til nød forstå, at demonstranterne bliver ophidset, når man taler dem imod – eller sviner dem til. Men det er ikke gyldig undskyldning for at begå hærværk og slås med både modstandere og politiet. De elektroniske medier tog hurtigt parti, og gav stilladsarbejdernes talsmand, Peter Roholm, ubegrænset taletid. Vel at mærke uden skyggen af et objektivt kritisk spørgsmål.

Om det er fordi aktionen passer ind i billedet for den vinkel, journalisterne helst vil køre, eller der er andre årsager, kan vi ikke vide. Men det havde klædt medierne, og især DR og TV2, at stille objektiv kritiske spørgsmål til stilladsarbejderne. Alene det grove hærværk berettigede relevante spørgsmål. Naturligvis skal de aktionerende have mulighed for at udtale sig, men hidtil har reportagerne været for ensidige, og til fordel for de autonome blandt stilladsarbejderne.

Og det er synd, for jeg er overbevist om, at langt de fleste, der demonstrerer deres utilfredshed, ikke går ind for vold og hærværk. Netop derfor var de elektroniske medier ude i et forvredet ærinde. Og antisympatien rammer de mest afdæmpede af de aktionerende. Samtidigt satte TV-holdene den sidste rest af troværdighed over styr. Bevares, de stillede et par enkelte, meget spage spørgsmål om brændte og ødelagte biler, men TV-journalisterne var slet ikke kritiske nok.

Ytringsfriheden skal vi ikke røre ved, for den ret har vi alle. Men vi har krav på at få seriøse reportager, som viser begge sider af en sag.

Kommentar af Preben von Skjoeth