bremse-debat
Mange undervurderer bremse-problemerne:
Vigtigt at sikre sig mod
kæmpemæssige bøder
Efter den seneste tids debat, for man umiddelbart indtrykket af, at danske vognmænd ved nok om bremse-problemerne på de påhængskørertøjer, de dagligt køre rundt med. Mange af dem, ser ikke noget problem i sagen. Men det er altså vigtigt at understrege den kendsgerning, at bøderne fra og med årsskiftet stiger voldsomt. Den første bøde koster 6.000 til chaufføren og 10.000 til vognmanden – med dobbelt op virkning ved eventuelle gentagelses-overtrædelser.
Mens vognmand og chauffør må betale ved kasse 1, slipper de registrerede brugere og kørselsrekvirenter desværre for tiltale. Der er så mange problemstillinger i det her, at FDL, som tidligere omtalt, arrangerer et bremsemøde kl. 09.00 lørdag d. 24. august på Hejse Kro ved Fredericia. Her vil en af Danmarks førende bremsespecialister René Lundegård orientere om, hvor let det er at undgå problemerne. Desuden vil der være en repræsentant for Tungvognscenter Øst med en bremsestand.
Med de udsigter, der er forude, er det relevant at spørge danske vognmænd om, selv, eller deres chauffører, efter 1. januar tør koble en løstrailer, uden at sikre sig mod de mega store bremsebøder, siger kontorleder Jens Groot, FDL. Hvilke krav har man tænkt sig at stille til kørselsrekvirenten og dennes påhængskøretøjer? Og hvordan vil den enkelte vognmand, og chauffør, sikre sig, at de pågældende køretøjer er lovlige og at de bremser lige præcis, som de ifølge loven skal?
Statistikken fra Tungvognscentrenes mobile bremsestand viser, at ca. 30 procent af de kontrollerede påhængskøretøjer har haft alvorlige bremsefejl. Og sådanne fejl vil efter 1. januar blive belønnet med forhøjede bødetakster. Det er nu, der skal handles, for ingen slipper for at indføre et bremse-kontrolsystem så de ved, at bremserne altid virker som de skal, nøjagtigt som forvognens bremser, der altid virker, understreger FDL´s kontorleder Jens Groot.
Redaktion: Preben von Skjoeth
På foreningens vegne
Jens Groot, kontorleder
Redaktion: Preben von Skjoeth
Har du en kommentar til dette nyhedsbrev, så giv dit besyv med. Gerne her på Facebook
Du kan også kontakte:
Formanden Christian Jensen • Tlf. 20 91 71 51 eller kontorleder Jens Groot • Tlf. 86 88 05 44
Vil du vide mere om FDL og FDL indkøb så klik her www.fdl-vognmand.dk
Med venlig hilsen
Transmitter 10, 7100 Vejle
Redaktør Preben Skjøth
Tlf. 29 43 03 44
psk@fdl-vm.dk