spritkontrol

Stop forskelsbehandlingen:

Lad os få spritkontrol

på alle udlændingene

Set med danske øjne, ville det være prisværdigt, hvis politiet, snarest muligt, lavede en razzia, hvor man udelukkende kontrollerede udenlandske vognmænd og chauffører – og at hver eneste udlænding, der bliver kaldt ind til tjek, skal alkohol-testes. Det vil givetvis afsløre flere spritpåvirkede, end betjentene måske inderst inde regner med.

Det er vigtigt at understrege, at en generel jagt på udlændinge ikke det primære formål, for der en da også udlændinge, som opfører sig ordentligt. Men det store antal afsløringer af spirituspåvirkede udlændinge, burde få politiets blå udrykningslys til kontant at blinke. Påvirkede chauffører øger den sikkerhedsmæssige risiko ganske betydeligt.

Der går næsten ikke en uge uden at der er afsløret en vildt beruset chauffør, og det eneste, der sker, er at vedkommende får lov til at sove rusen ud i detentionen, for så næste dag at få udleveret nøglerne til bilen med besked på, at han skal køre direkte ud af landet. Det er i øvrigt langtfra sikkert, at vedkommende er helt spritfri, men det tjekker man ikke.

Det er yderst forståeligt, at mange danske vognmænd, og endnu flere chauffører, er både frustrerede og vrede over den positive forskelsbehandling, politiet, og myndighederne i øvrigt, giver udlændingene. Det er dels moralsk forkasteligt, og dels komplet uforståeligt. Så måske ville det være en god idé at øge presset på Christiansborg-politikerne.

 

Kommentar af Preben von Skjoeth

På foreningens vegne

Jens Groot, kontorleder

Redaktion: Preben von Skjoeth

Har du en kommentar til dette nyhedsbrev, så giv dit besyv med. Gerne her på Facebook

Du kan også kontakte:

Formanden Christian Jensen • Tlf. 20 91 71 51 eller kontorleder Jens Groot • Tlf. 86 88 05 44

Vil du vide mere om FDL og FDL indkøb så klik her www.fdl-vognmand.dk

Med venlig hilsen


Transmitter 10, 7100 Vejle
Redaktør Preben Skjøth
Tlf. 29 43 03 44
psk@fdl-vm.dk