FDL positiv over for ny vejpakke:

Tre-fire gode elementer,

men hvad med kontrol?

Eftersom der mangler en meget afgørende afstemning i selve EU-Parlamentet, er det nok for tidligt at juble. Men hvis flertallet af parlamentsmedlemmer lader fornuften råde, vil den ny EU-vejpakke være det hidtil bedste våben i kampen om den sociale dumping, der har bredt sig som ringe i vandet. Men selv om parlamentet godkender den ny vejpakke, er det store spørgsmål, hvordan i alverden, man vil garantere en blot nogenlunde 100 procents effektiv kontrol.

Det vil kræve betydeligt flere ressourcer til Rigspolitiet, til SKAT og til de øvrige myndigheder, der arbejder med kontrol af godstransport. De tiltag, vi har oplevet til dato, har ikke skræmt nogen væk fra ulovlig cabotage og en udpræget grad af social dumping. Derfor venter man i FDL med at række armene i vejret, ganske enkelt fordi sporene skræmmer. Og det kan FDL, der var den første organisation, der tog kampen op mod social dumping, tale med om.

I FDL vil vi også gerne opleve følelsen af glæde, når det forhåbentlig vedtages i den kommende afstemning, siger kontorleder Jens Groot. Men før vi har nærlæst detaljer, er det svært at sige noget konkret – altså ud over, at kampen mod social dumping vil blive skærpet. De tidligere tiltag har været mangelfulde, for danske politikere har ikke villet bruge de muligheder, der var indbygget i den tidligere vejpakke. Det har for FDL faktisk været ti års uafbrudt kamp.

Embedsværket har stadigt problemer med at overholde artikel 12 og 13 sanktioner fra etableringsmedlemsstatens side i EU-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1072/2009 af 21.oktober 2009. FDL har tidligere efterspurgt info om indberetninger, men uden skyggen af et sagligt svar. Det mest positive er afsnit om social dumping, krav om dansk løn til udlændingene, når de kører i Danmark. Plus det, at man vil have udlændingene ud af førerhusene og lade speditørerne betale.

Redaktion: Preben von Skjoeth

 

På foreningens vegne

Jens Groot, kontorleder

Redaktion: Preben von Skjoeth

Har du en kommentar til dette nyhedsbrev, så giv dit besyv med. Gerne her på Facebook

Du kan også kontakte:

Formanden Christian Jensen • Tlf. 20 91 71 51 eller kontorleder Jens Groot • Tlf. 86 88 05 44

Vil du vide mere om FDL og FDL indkøb så klik her www.fdl-vognmand.dk

Med venlig hilsen


Transmitter 10, 7100 Vejle
Redaktør Preben Skjøth
Tlf. 29 43 03 44
psk@fdl-vm.dk