Samlet synsbranche kritiserer Færdselsstyrelsen:

Alt sejler omkring nye synsregler

Som FDL den 18. maj informerede om, er de nye synsregler komplet uigennemskuelige, og det er et alvorligt problem, at Færdselsstyrelsen endnu en gang har svigtet. Der er nemlig endnu ikke udarbejdet en tilstrækkelig information og manual til synshallerne.

Hvilket burde få alarmklokkerne til at ringe hos såvel transportministeren som medlemmerne af Folketingets Transportudvalg, men endnu har vi ikke hørt nogen af dem kommentere situationen. Måske skal der først TV-cameraer på, før politikerne reagerer.

Hvor grelt, det står til, understreges bedst af, at en samlet synsbranche, i dag har sendt en erklæring til Færdselsstyrelsen, hvor branchen i et klart sprog skriver, at de ikke med respekt for fagligheden allerede nu, kan indføre de nye regler.

Bag skrivelsen til Færdselsstyrelsen står de helt store aktører som Applus, FDM Bilsyn, Pava Bilsyn og Dansk Lokalsyn. Branchen peger bl.a. på, at IT-systemerne sejler, og at regelsættet fra Færdselsstyrelsen ganske enkelt ikke er ordentligt gennemarbejdet.

Den 18. april skrev FDL bl.a: Der er, efter FDL´s opfattelse, en hel del uklarheder. Et af de evigt tilbagevendende områder, er bremserne, og endnu en gang må vi konstatere, at Færdselsstyrelsen halter bagefter.

Styrelsen er nemlig i gang med at renskrive nogle nødvendige uddybninger af ændringerne, hvilket vil sige, at synshallerne tirsdag morgen ikke har fået alle nødvendige oplysninger.

Så er det, FDL endnu en gang spørger om, hvornår politikerne tager sig sammen og sætter Færdselsstyrelsens embedsmandsvælde på plads?

Og det spørgsmål gentager vi gerne i dag!

Redaktion: Preben von Skjoeth

På foreningens vegne

Jens Groot, kontorleder

Redaktion: Preben von Skjoeth

Har du en kommentar til dette nyhedsbrev, så giv dit besyv med. Gerne her på Facebook

Du kan også kontakte:

Formanden Christian Jensen • Tlf. 20 91 71 51 eller kontorleder Jens Groot • Tlf. 86 88 05 44

Vil du vide mere om FDL og FDL indkøb så klik her www.fdl-vognmand.dk

Med venlig hilsen


Transmitter 10, 7100 Vejle
Redaktør Preben Skjøth
Tlf. 29 43 03 44
psk@fdl-vm.dk