Løfter Færdselsstyrelsen og de danske synshaller deres opgave?

Frie Danske Lastbilvognmænd FDL tillader sig atter at stille spørgsmålstegn ved Færdselsstyrelsens beregningsgodkendelser af lastbilens påhængskøretøjs tekniske beregning. Lige så længe sprit nye påhængskøretøjer har problemer med at overholde minimumsbremse % kravet og lige så længe at danske synssteder ikke kræver bedre beregninger, men blot godkender sprit nye påhængskøretøjer med opvarmede bremser, for blot at kunne klare minimumsbremse % kravet, lige så længe sidder aben på deres skuldre.

Danske vognmænd har efter FDL`s opfattelse, når de køber et nyt påhængskøretøj i Danmark krav på at dette køretøj også opfylder de tekniske krav som Færdselsstyrelsen stiller til producenten, og at disse godkendte krav også opfylder kravet for minimumsbremse %. Lige ind fra gaden skal påhængskøretøjets bremser altid kunne præstere lovens minimums krav. Tekniske fejl på bremsesystemet skal den danske vognmænd selvfølgelig tage ansvar for, og disse fejl skal fanges ved en fysisk vedligeholdelse, som kan variere i interval efter transportform.

Vi skal ikke i dagspressen kunne læse citat:

Tungvognscenter Øst (TCØ) ved Midt- og Vestsjællands Politi har i sidste uge gennemført en kontrol af tungvogne på Bornholm. Over fire dage blev i alt 82 lastbiler, busser og påhængs-/sættevogne kontrolleret for fejl og mangler, hvilket førte til 28 sager om overtrædelse af færdselsloven, herunder 37 så alvorlige, at køretøjerne blev indkaldt til syn.

– Der er tale om alvorlige fejl på bremser, kritiske dækskader og alvorlige fejl på den bærende konstruktion på lastbilerne, hvilket kan være yderst farlig for trafiksikkerheden, siger politikommissær Henrik Fobian, der er leder af tungvognskontrollen hos TCØ.

Frie Danske Lastbilvognmænd FDL vil fortsætte arbejdet med at gøre dårlige bremser til gode bremser.
De tekniske og materielle omkostninger fra at være dårlige bremser, til at være gode bremser, i forbindelse med produktionen af et nyt påhængskøretøj er faktisk ikke eksisterende. Det drejer sig om at vælge den rette størrelse af bremse membraner, og så ellers justerer ventilerne så de virker efter hensigten, alle hjul skal aktiveres samtidig i mere eller mindre grad. Det er faktisk ret simpelt men det kræver altid en kontrol- justering inden syn og ibrugtagning.

Frie Danske lastbilvognmænd FDL vil fortsat følge sagernes udvikling, og kritisk forholde sig til udviklingen. Vil du også følge med så tilmeld dig FDL`s elektroniske nyhedsbrev på https://www.fdl-vognmand.dk/ nederst i højre spalte finder du TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV, husk du skal besvare på den E-mail adr. du tilmelder.

Du kan også vælge at melde dig ind i Frie Danske lastbilvognmænd FDL så støtter du det politiske arbejde FDL udfører inden for godstransport på gummihjul, og retten til selv at vælge til eller fra.

Jens Groot

På foreningens vegne

Jens Groot, kontorleder

Har du en kommentar til dette nyhedsbrev, så giv dit besyv med. Gerne her på Facebook

Du kan også kontakte:

Formanden Christian Jensen • Tlf. 20 91 71 51 eller kontorleder Jens Groot • Tlf. 86 88 05 44

Vil du vide mere om FDL og FDL indkøb så klik her www.fdl-vognmand.dk

Med venlig hilsen


Teglbækvej 8
8361 Hasselager
Tlf. 86 88 05 44