Der er gået valgflæsk og selvsving miljøsnakken:

Miljødebat skal foregå på

et mere relevant grundlag

Miljødebatten er vigtig, men den er, op til valget, gået totalt i selvsving. Nu er alle partier pludseligt blevet grønne, og vi oplever det ene overbud efter det andet. Men spørgsmålet er så bare, at de fleste politikere udtaler sig som jordens frelsere. Alle ved bedre end andre, men det er rent blændværk og manipulation.

For efter talrige politiske udsagn, kan vi konkludere, at kun få politikere, kender detaljerne med hensyn til forurening. De skyder fra hoften uden beviser, og af samme årsag kan de ikke fremlægge en detaljeret plan og den reelle finansiering.

De fleste har deres viden fra artikler og mere eller mindre politisk bevidste forskere og økonomer, men spørger man dem direkte om bevist omfang og i hvor høj grad, naturen er påvirket, får vi en salmesang fra de varme lande. Derfor udtaler de fleste partiernes miljøforkæmpere i et rodet virvar om CO2- og drivhusgasser.

Med visse mediers hjælp, er det lykkedes at manipulere flertallet af vælgere til at synes, at miljø- og klima er det vigtigste problem, og at hvis vi bare køber elbiler, er jorden reddet fra alverdens katastrofale ulykker.

For at skære det ud i pak, er drivhusgasser en betegnelse for de luftarter, herunder CO2, som bidrager til drivhuseffekten. Det medfører konstante ændring af klimaet.  Nogle eksperter forklarer det fint med, at effekten kan beskrives som et varmt og fugtigt drivhus.

Væggene lader kortbølgede solstråler passere glasset, men holder på varmen ved at tilbageholde langbølgede varmestråler. På samme måde hindres en del af jordens varme i at undslippe igen.

Drivhusgas kommer især fra afbrænding af fossile brændsler som kul, naturgas og olie, når der produceres energi. Der kommer også mange gasser fra landbruget og transportsektoren.

De fleste ved, at CO2 er en af de vigtigste drivhusgasser. Når man bruger kul eller affald for at lave strøm og varme, dannes der kuldioxid, som også kaldes CO2. Det er en luftart, man hverken kan se eller lugte. Det laver et lag omkring Jorden og så kan jordens varme ikke kan slippe væk.

Andre drivhusgasser, som bl.a. metan, har et større aftryk end CO”. Men der er langt mere CO2 i atmosfæren, og CO2 er den største synder. Nogle bruger CO2 som en samlet betegnelse, hvor andre gasser er medregnet. Det giver et for skævt og forkert billede.

Den trafikale luftforurening består på den ene side af uforbrændte drivmidler, som dels er benzin, dieselolie og gas, dels kvælstofilter, dioxin og svovlilte, og især CO2, som dannes under forbrændingen.

Desuden er luftforureningen påvirket af partikler fra bremse- og koblingsplader, fra bildæk og vejbelægning og fra andre bevægelige dele. I disse år (2005) er der øget opmærksomhed på sundhedsfaren ved de bittesmå partikler, som dannes ved ufuldstændig forbrænding af dieselolie. Og det har skabt en stemning for, at elbiler er redningen for miljøet.

Men, som FDL flere gange har været inde på, vil der opstå gevaldige problemer med at producere batterier, og vi kan ikke selv producere nok grøn strøm. Så her er der også store merudgifter, som ikke kan dækkes af vindmølleparker. Politikerne bør sætte sig ind i elementer som kvælstofoxider, som især er NO og nogle få procent NO₂, som er sundhedsskadelig.

Mængden af NO2 i luften er afhængig af ozon. Så en reduktion i udslippet af kvælstofoxider, vil ikke i fuldt omfang slå igennem i luftens NO₂-koncentration. Vi skal værne om miljøet, men på de rigtige præmisser og ikke politik tågesnak for at kapre stemmer.

Kommentar af Preben von Skjoeth