Kun én forklaring på Karsten Dybvads DI-udmelding:

DI går ind for social dumping

Så er Dansk Industris administrerende direktør, Karsten Dybvad, igen ude med en opskruet dommedagsmelding om, at det vil koste den danske stat19,5 milliarder kr., hvis vi skal sige farvel til udenlandsk arbejdskraft. Men eftersom tallene er leveret af Dansk Industris økonomer, er der al mulig grund til at være skeptisk. For er der noget DI og Karsten Dybvad slås for, er det for at skaffe billig arbejdskraft. Det er muligt, Karsten Dybvad, for visse erhverv, har ret, men ikke for transport-sektoren. For her er mange seriøse vognmænd, blevet udkonkurreret, og masser af dygtige chauffører, har skiftet erhverv, fordi de blev arbejdsløse efter at de store aktører i stigende omfang anvender billige, udenlandske vognmænd og chauffører.

Det er rigtigt, når Karsten Dybvad fastslår, at der er udenlandsk arbejdskraft i små og store virksomheder, siger FDL´s kontorleder Jens Groot. Men når danske vognmænd dagligt skal konkurrere mod udenlandsk arbejdskraft, danske moderselskaber placerer i biler, der anvendes via postkasseselskaber, er det social løndumpning mod danske chauffører og deres danske vognmænd. Det er langtfra det, som DI og Karsten Dybvad, beskriver det med sætningen” Danske virksomheder kunne ikke klare sig uden de dygtige udenlandske medarbejdere, der arbejder på både små og store virksomheder i hele landet. Og faktum er, at det danske samfund også ville få alvorlige problemer, hvis de udenlandske medarbejdere forsvandt”.

Fakta er, at de udenlandske chauffører opholder sig i Danmark i deres udenlandske lastbiler, der er deres bolig på 5 m2 24/7 omkring 365 dage om året, fortsætter Jens Groot. Det er ikke, som det glansbillede, DI og Karsten Dybvad, ønsker befolkningen skal tro. Men det er altså lykkedes at overbevise mange folketingsmedlemmer og embedsmandsvældet om glorværdigheden ved udenlandsk arbejdskraft. Men det væsentligste, når det drejer sig om chaufførerne, er, at de ikke flytter til Danmark. De opholder sig faktisk illegalt i Danmark, og arbejder illegalt, når de ikke lige laver en bytter syd for grænsen, for at fortsætte deres illegale arbejde.

Disse chauffører bør kun være her som udstationeret arbejdskraft og arbejde under udstationeringsdirektivet. Det ville de kunne gøre i en fastlagt periode. Derefter ville det være et naturligt forløb at flytte til Danmark og opleve den velsignelse som DI og Karsten Dybvad skriver om, siger Jens Groot. De udenlandske chauffører, lever en kummerlig tilværelse i lastbilerne. De lønnes med skattefrie 12.000 kr. om måneden, og det skal de, og deres familier i hjemlandet, leve af. De bidrager ikke til den danske skattemølle. De er ansat i et vikarbureau eller i en postkasse ude i EU. Deres danske moderselskab styrer alt gennem danske EDB-systemer. Postkasserne er kun til for at omgå den danske lovgivning og den danske model.

Redaktion: Preben von Skjoeth

På foreningens vegne

Jens Groot, kontorleder

Redaktion: Preben von Skjoeth

Har du en kommentar til dette nyhedsbrev, så giv dit besyv med. Gerne her på Facebook

Du kan også kontakte:

Formanden Christian Jensen • Tlf. 20 91 71 51 eller kontorleder Jens Groot • Tlf. 86 88 05 44

Vil du vide mere om FDL og FDL indkøb så klik her www.fdl-vognmand.dk

Med venlig hilsen


Transmitter 10, 7100 Vejle
Redaktør Preben Skjøth
Tlf. 29 43 03 44
psk@fdl-vm.dk