Kvalmende tåreperser fra social dumping halm-producent:
Kan blot betale for chaufførernes logi
Den tid, hvor man er holdt op med at undre sig over visse typers adfærd, er for længst forbi, og dog. For det er jo horribelt at læse, hvordan medierne markedsfører firmaer og ledere, som ikke vil betale det, som det kræver for at have ansatte med gode og ordnede arbejdsforhold. Senest har dagbladet JydskeVestkysten en ækel tåreperser-story om en halmproducent-direktør, der beklager sig over, at han ikke kan skaffe chauffører, fordi de ikke må holde længere end 25 timer på de danske rastepladser. Ikke så meget som bare skyggen af et enkelt objektivt spørgsmål kan den vestjyske regionalavis mande sig op til. Det er naturligvis også betydeligt lettere bare at agere ukritisk mikrofonholder for et firma, der anvender social dumping.
Er der nogen, som forbyder de halmbønder at slagte en gris, og i det hele taget sørge for ordnede forhold til deres billige udenlandske lastbilchauffører, til international godstransport, kan direktøren jo bare pudse glorien og fortsætte, lyder det fra FDL´s kontorleder, Jens Groot, da FDL-Nyt bad ham kommentere situationen. Det er straks noget andet. når det drejer sig om den nationale del af halmtransporten, for den skal foregå efter danske normer, undtaget af cabotage-lovgivningen. Jeg synes, det er helt utroligt, at direktøren kan slippe afsted med den form for beklagelse, for det hele er jo forankret i, at direktøren jo ikke vil betale for chaufførernes ophold. Han har derimod intet imod at anvende den sociale dumping til at få sine produkter frem.
Det synes jeg, avisen skulle beskæftige sig med, i stedet for, helt ukritisk, at agere mikrofonholder for en virksomhed, der ikke vil betale som danske vognmænd med dansk-registrerede biler og lønner chauffører efter gældende danske overenskomster. Love er til for at overholdes, Det må alle danske virksomheder rette sig efter, og det bør journalisterne vide. Med alt det, direktøren sparer i transport, bør der være penge nok til at indrette overnatnings-lokaler til at overnatte i. Så i FDL har vi ikke ondt af den ”stakkels” direktør, som, i sin sociale dumping-iver, har fået problemer med at skaffe chauffører. Hvis halm-direktøren giver sine transportører ordentlige forhold, er der næppe problemer med at skaffe gode, danske chauffører.
Redaktion: Preben von Skjoeth
På foreningens vegne
Jens Groot, kontorleder
Redaktion: Preben von Skjoeth
Har du en kommentar til dette nyhedsbrev, så giv dit besyv med. Gerne her på Facebook
Du kan også kontakte:
Formanden Christian Jensen • Tlf. 20 91 71 51 eller kontorleder Jens Groot • Tlf. 86 88 05 44
Vil du vide mere om FDL og FDL indkøb så klik her www.fdl-vognmand.dk
Med venlig hilsen
Transmitter 10, 7100 Vejle
Redaktør Preben Skjøth
Tlf. 29 43 03 44
psk@fdl-vm.dk