Helt nye toner fra Ole Birk Olesen:

Nu tænker ministeren pludseligt som realist 

Selv en blind høne, kan finde et korn, men kan den også tygge det? Sådan lyder det i et sarkastisk tonefald fra FDL´s kontorleder Jens Groot. Sarkasmen er klart målrettet transportminister Ole Birk Olesen, som nu, åbenbart med embedsmændenes hjælp, har fundet ud af, at tachografen er det eneste egnede kontrol-redskab, og har opdaget, at tachografen findes i alle lastbiler, der er underlagt køre- hviletidsbestemmelserne.

Det en ensbetydende med, at tachografen, som FDL ved flere lejligheder på påpeget, kan benyttes til at kontrollere de stærkt omdebatterede OUT-regler. Man kan kontrollere selvkørende og chaufførers arbejdstid. Selvstændige vognmænd, som kører lastbil, også på OUT er underlagt arbejdstidsregler for selvstændige vognmænd: BEK nr. 450 af 11/05/2012 gældende.

Kære transportminister Ole Birk Olesen. Skal vi have styr på det her uhyre, skal vi viske tavlen helt ren, fastslår Jens Groot. Begrebet OUT skal fjernes fra den danske implementering af køre-hviletidsbestemmelse: BEK nr. 328 af 28/03/2007. Gældende, Kapitel 2, nationale undtagelser og dispensationer.

Køre-hviletidsbestemmelserne skal højne trafiksikkerheden, og beskytte chaufførerne mod tvungent/selvvalgt misbrug, som mange af de store aktører på markedet har haft som mål. De har groft, og uhindret, udnytte en manglende kontrol til, også her, at ”snyde på vægten”.

OUT er en dårlig undskyldning for plattenslagere som enten ikke gider, eller ikke magter at tilrettelægge en transport, og leve op til køre-hviletidsbestemmelsen. Uden OUT, er de totalt ligeglade med trafiksikkerhed. For dem, drejer det sig kun om ussel mammon, og fusk med køre- hviletidsreglerne.

Der er ingen fidus ved OUT, når Arbejdsdirektivet skal følges, fortsætter Jens Groot. Efter 6 timers arbejde holdes 30 minutter pause. Det vil sige, at der kan arbejdes to gange 6 timer, svarende til 12 timer, plus en pause på 30 minutter inden der holdes 11 timers samlet hvil. Efterfølgende kan de resterende 30 minutter bruges som køretid.

En tomandsbetjent lastbil på OUT skal også følge Arbejdsdirektivet, OUT er et dødfødt misfoster. En tomandsbetjent lastbil, der kører efter køre- hviletidsbestemmelserne kan køre 4.30 timers intervaller med indlagte pauser i 21 timer, efterfuldt af en samlet pause på 9 timer, samlet 30 timer. Denne løsning generer trafiksikkerhed og effektivitet.

OUT-kørsel, underlagt arbejdsdirektivet, er for plattenslagere ikke interessant, og det er en dårlig og ineffektiv løsning, understreger Jens Groot, der kraftigt opfordrer til, at man helt dropper OUT.

Redaktion: Preben von Skjoeth

På foreningens vegne

Jens Groot, kontorleder

Redaktion: Preben von Skjoeth

Har du en kommentar til dette nyhedsbrev, så giv dit besyv med. Gerne her på Facebook

Du kan også kontakte:

Formanden Christian Jensen • Tlf. 20 91 71 51 eller kontorleder Jens Groot • Tlf. 86 88 05 44

Vil du vide mere om FDL og FDL indkøb så klik her www.fdl-vognmand.dk

Med venlig hilsen


Transmitter 10, 7100 Vejle
Redaktør Preben Skjøth
Tlf. 29 43 03 44
psk@fdl-vm.dk