Hvorfor protestere mod ordentlige forhold:

Helt skæv parkerings-debat

Der er relativt mange danske chauffører, som på de elektroniske medier ytrer deres utilfredshed med 25 timers begrænsningen på de statslige parkeringspladser. Men hvorfor al den modstand mod et forslag, som klart kan belyse, om det nuværende antal statslige parkeringspladser er tilstrækkelige, eller der er brug for flere. Først og fremmest er det vigtigste vel, at der er pladser nok til at opfylde lovens krav om, at vi skal overholde køre- hviletidsbestemmelserne.

Der tales, og skrives livligt, om, at forholdene chaufførernes dagligdag forringes, hvis man nu kun må parkere i de afmærkede båse, som man jo altid kun har måttet, og det nu skal sanktioneres med bøde. Og det skulle så, efter de protesterende chaufførers opfattelse, ene og alene være en begrænsning på 25 timer, der er årsagen. Sådan kan man vist bedst konkludere protesterne, siger Jens Groot, kontorleder hos FDL.

Lad os engang for alle, fastslå, at hvis 25 timers parkerings-begrænsning på statslige rastepladser, ikke giver de nødvendige parkeringsmuligheder, så chaufførerne kan overholde køre- hviletidsbestemmelserne, er det statens opgave hurtigst muligt at få asfalteret græsområderne, så der bliver lastbil parkeringspladser nok, til de lovlige 25 timers parkering.

Skulle de nye parkeringsbegrænsninger ikke, som politisk ventet, opfylde kravet, og det vil foranledige en overgangsperiode, til staten har etableret de manglende parkeringsmuligheder, er den jo helt gal. I en sådan periode kan det kun være staten og politiets forbandede pligt at anvise områder, som må bruges til lastbil parkering i max 25 timer. Det ny parkeringsforbud skal ikke være en sovepude for staten, for det skal følges op, og om nødvendigt skal der handles.

Nu er det jo så heller ikke statens opgave at etablere lastbilparkering for alle de lastbiler og løstrailere, som de herboende chauffører har med hjem i forbindelse med deres hjemmehvileperioder. ”Uanset længde” har vognmanden valgt en sådan løsning, og så må han også være indstillet på at betale de omkostninger, der kan være ved at finde et sted, uden for det statslige område, at langtidsparkere lastbilerne og/eller løstrailerne på. Han må ud og leje sig ind, hvor der i erhvervslivet er plads til at langtidsparkere.

Alt andet “fiksfakseri” er forbeholdt ansvarsløse virksomhedsejere. Hvis man skal kunne drive vognmandsvirksomhed, uden på nogen måde at etablere acceptable forhold, så lastbilen kan parkeres, i de perioder, hvor den ikke må/ikke kan køre. Det kan under ingen omstændigheder være statens opgave at etablere sådanne pladser.

Redaktion: Preben von Skjoeth