Hvor stor kan narresutten blive?
Frie Danske Lastbilvognmænd FDL har siden EU vejpakken kom frem på skrift, pointeret vigtigheden af en effektiv kontrol af vejpakken. Har Danmark så fået de vigtige kontrolmuligheder? nej.
Vi kunne i dag læse en tekst: 37 sigtelser efter reglen om dansk løn til udenlandske chauffører trådte i kraft. Hvad vi ikke kunne læse var hvad sigtelserne omhandlede? Var det manglende registrering i UTIK? Var det manglende DK løn? Hvad var de.
Efter lovteksten blev rettet fra de kontrollerende myndigheder til Færdselsstyrelsen, som dermed er eneste myndighed til kontrol af ikke herboende chaufførers løn ved national DK godstransport. Det blev besluttet at give de udenlandske vognmænd og deres chauffører en 3 måneders undervisning-/information om lovens krav fra 1. januar til 31. marts 2021, den 1. april skulle det være alvor, alle som ikke overholdt lovgivningen skulle bødepålægges.
Frie Danske Lastbilvognmænd FDL stiller spørgsmålstegn, har Færdselsstyrelsen så siden den 1. april genereret sager om manglende DK løn til udenlandske chauffører når de udfører national godstransport i DK? Eller er det som med P afgifterne, Færdselsstyrelsen kan måske ikke finde virksomhedens adr. eller den registrerede bruger virksomhed, denne adr. fremgår af EU fællesskabstilladelsen. Har Færdselsstyrelsen evner til at leverer en effektiv kontrol af EU vejpakken?
Har de danske politikere og deres embedsværk forstået problemerne i og for Danmarks godstransport på gummihjul? Og vigtigheden af en effektiv skarp kontrolmulighed af at EU vejpakken overholdes. Det er alvor for Danmarks vognmænd og chauffører. Frie Danske Lastbilvognmænd FDL har ingen sympati med de danske moderselskaber, og vil ej heller holde hånden under de som udnytter den manglende kontrol af EU vejpakken.
Frie Danske lastbilvognmænd FDL vil fortsat følge sagernes udvikling, og kritisk forholde sig til udviklingen. Vil du også følge med så tilmeld dig FDL`s elektroniske nyhedsbrev på https://www.fdl-vognmand.dk/ nederst i højre spalte finder du TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV, husk du skal besvare på den E-mail adr. du tilmelder.
Du kan også vælge at melde dig ind i Frie Danske lastbilvognmænd FDL så støtter du det politiske arbejde FDL udfører inden for godstransport på gummihjul, og retten til selv at vælge til eller fra.
Jens Groot
På foreningens vegne
Jens Groot, kontorleder
Har du en kommentar til dette nyhedsbrev, så giv dit besyv med. Gerne her på Facebook
Du kan også kontakte:
Formanden Christian Jensen • Tlf. 20 91 71 51 eller kontorleder Jens Groot • Tlf. 86 88 05 44
Vil du vide mere om FDL og FDL indkøb så klik her www.fdl-vognmand.dk
Med venlig hilsen
Teglbækvej 8
8361 Hasselager
Tlf. 86 88 05 44