Hvorfor nemlig.com?

Gør nemlig.com ikke som transportkøberne er flest?

Frie Danske Lastbilvognmænd FDL sætter ikke kikkerten for det blinde øje, FDL ser klart hvad nemlig.com gør. De gør lige nøjagtig som de har analyseret sig til, alle andre transportkøbere gør uden hensyn til den faktiske kostpris, som de selvfølgelig også er bekendt med, inden de søger samarbejdspartnere, i det faktiske danske transportmarked. De stiller krav til transportøren, uden skelen til omkostninger, de er i praksis holdt uden for et medvirkeansvar.

Det er en praksis som danske transportkøbere og speditionsvirksomheder har fulgt i årtier. FDL ved også at dansk lov giver mulighed for retslig sagsanlæg mod transportkøberen for dokumenteret medvirkeansvar, det sker bare yderst sjældent, at en transportør som har indledt et skriftlig samarbejde med en transportkøber, efterfølgende rets anklager transportkøberen for medvirkeansvaret. Transportøren har jo selv underskrevet aftalen med indhold og med kreditnota afregning, som transportkøberen suverænt ud fra egne notaer udskriver.

Nemlig.com følger som beskrevet den daglige nuværende praksis som danske transportkøbere og speditionsvirksomheder har fulgt i årtier. Så det bliver interessant at følge den annoncerede udviklingen i sagen, 3F ved Jan Villadsen vil diskutere med nemlig.com.

Resultatet som 3F ved Jan Villadsen opnår kommer i sagens natur til at danne presedens for det øvrige transportmarked i fremtiden.

Denne sag vedrører ikke kun varevognsmarkedet, som er kontrolbegrænset af en max 11 kg kolli grænse, for køretøjer fra 2.000 kg til 3.500 kg. Kan nemlig.com pakke og forsende kolli under max 11 kg grænsen, flyver deres transportopgaver under radaren for godskørsels kontrollens begrænsninger i varevognsdirektivet.

Sagen drejer sig i lige så høj grad om godstransport med lastbiler over 3.500 kg, her bruges nøjagtig den samme praksis som danske transportkøbere og speditionsvirksomheder har fulgt i årtier. Med sammenlignelig negativ udvikling som konstateret hos nemlig.com.

Jens Groot

På foreningens vegne

Jens Groot, kontorleder

Har du en kommentar til dette nyhedsbrev, så giv dit besyv med. Gerne her på Facebook

Du kan også kontakte:

Formanden Christian Jensen • Tlf. 20 91 71 51 eller kontorleder Jens Groot • Tlf. 86 88 05 44

Vil du vide mere om FDL og FDL indkøb så klik her www.fdl-vognmand.dk

Med venlig hilsen


Teglbækvej 8
8361 Hasselager
Tlf. 86 88 05 44