Lærer DK vognmænd og deres chauffører af tidligere problemer?

Frie Danske Lastbilvognmænd FDL tillader sig at spørge danske vognmænd og deres chauffører, har I lært at tage jeres forholdsregler så det ikke er jer som bliver sorte- per når bremserne ikke virker efter lovens krav? Husker i at kræve en elektronisk udskrevet bremsetest i forbindelse med sidste lovpligtige syn, eller efter et vedligeholdelsesværkstedsbesøg, så I har en dokumentations mulighed i en eventuel retssag.

Frie Danske Lastbilvognmænd FDL tillader sig også at spørge de i Danmark godkendte synssteder og lastvognsværksteder om de har fået optimeret muligheden for elektronisk udskrift af en komplet bremsetest, udført efter producentens forskrifter. Det er stadig ikke nok at kende bremseprocenterne køretøjet er godkendt med, ved en mulig retssag skal alle faktiske målinger være udskrevet elektronisk ikke noget med håndskrevne beregninger, det er no go.

Frie Danske Lastbilvognmænd FDL har stillet spørgsmål til Færdselsstyrelsen omkring deres indkøb af en super bremsetest med manglende udstyr. Den fysiske bremsestand har mål så den kan klare alle typer dæk, aksler og hjulbredder, også de store gyllespredere og lignende landbrugs køretøjer. Men hvad kan en bremsetest bruges til, når bremsetryk og belastning er ubekendt! kontrol af skæv bremsning! Og hvad skal man så med en elektronisk udskrift som heller ikke er mulig.

Frie Danske Lastbilvognmænd FDL opfordrer stadig DK vognmænd og deres chauffører til at benytte de synssteder som kan udskrive en elektronisk bremsetest rapport. Skulle i møde en synshal som ikke kan levere en elektronisk udskrevet bremse rapport, så vil FDL gerne informeres derom. FDL har tidligere forespurgt de DK godkendte synssteder om de kan udskrive en efter bremsetesterens fabrikat komplet elektronisk bremsetest. En elektronisk udskrevet bremsetest er sagen.

Frie Danske lastbilvognmænd FDL vil fortsat følge sagernes udvikling, og kritisk forholde sig til udviklingen. Vil du også følge med så tilmeld dig FDL`s elektroniske nyhedsbrev på https://www.fdl-vognmand.dk/ nederst i højre spalte finder du TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV, husk du skal besvare på den E-mail adr. du tilmelder.

Jens Groot

På foreningens vegne

Jens Groot, kontorleder

Har du en kommentar til dette nyhedsbrev, så giv dit besyv med. Gerne her på Facebook

Du kan også kontakte:

Formanden Christian Jensen • Tlf. 20 91 71 51 eller kontorleder Jens Groot • Tlf. 86 88 05 44

Vil du vide mere om FDL og FDL indkøb så klik her www.fdl-vognmand.dk

Med venlig hilsen


Teglbækvej 8
8361 Hasselager
Tlf. 86 88 05 44