Social dumping bekæmpes ikke blot med fine løfter:

Indfør bedre kontrol med dem,

der bruger billige udlændinge

Det lyder besnærende, men er i virkeligheden alt for ukonkret, når danske politikere fortæller, hvordan de vil løse knuden med social dumping. For vi har ikke mærket meget til de penge, der tidligere er bevilget til kampen mod social dumping. Det gør heller ikke sagen bedre, at partierne har lidt for forskellige holdninger til at få løst problemet, som desværre er stærkt voksende. Nogle vil have EU ind over, andre vil selv bestemme, hvordan kursen skal være.

Det bør være naturligt med en fælles EU-kurs, men spørgsmålet er, om den vil være stram nok? Det bliver svært at få østlandene med. FDL har foreslået mindsteløn, men nogle opfatter det som et forsøg på at presse lønnen, til trods for, at FDL´s formand, Christian Jensen, har understreget, at mindsteløn skal være på niveau med gældende overenskomster. Så enkelt er det faktisk, og der er absolut ingen skumle bagtanker, som nogle gerne vil gøre det til.

Lidt logisk tænkning bekræfter, at når politikerne, trods gentagne løfter, ikke har formået at bremse social dumping, må der andre midler til. Det er i hvert fald uholdbart, at seriøse vognmænd slås med danske kolleger, som betaler udlændingene omkring 1.000 og 1.3.00 Euro månedligt. Det burde være et krav, at de chauffører, der kører for danske vognmænd, har et gyldigt bevis for, at de kører til en løn, der svarer til overenskomsten på området.

Det er hævet over enhver tvivl, at der skal afsættes flere ressourcer hos såvel SKAT som Arbejdsmiljø-folkene og hos politiet. Tungvognspolitiet har godt nok fået ekstra bevillinger, men de penge bruges desværre til mange andre formål. Vi kommer næppe uden om, at det skal være en fælles EU-lovgivning, men det hindrer os ikke i selv at skærpe kampen mod postkasseselskaber, fiktive vikarbureauer og alle dem, der udfører systematisk ulovlig cabotage.

Ingen kan være i tvivl om, at et skærpet tilsyn med udenlandske chaufførers løn- og arbejdsforhold skal opprioriteres. Hvis de forhold, vi i årevis har set, eksisterede i bredt udsnit af andre normale danske virksomheder, var de blevet lukket på stedet. Så hvorfor i alverden har man ikke reageret i Arbejdsmiljørådet? Passiviteten stinker langt væk af manglende vilje til at skride ind, som 3F heldigvis gjorde med Kurt Beier. Hvorfor tøver det politiske flertal?

Svaret blæser i vinden!

 Kommentar af Preben von Skjoeth