Samler Færdselsstyrelsen og Transportministeren på skeletter?

Frie Danske Lastbilvognmænd FDL efterlyser politisk handlekraft, det er ulideligt at høre på når danske ministre bare sender aben rundt i manegen i stedet for at løse problemerne. Danske registrerede vognmænd og deres danske registrerede chauffører kan inddrivnings- kontoret problemløst finde, så de kommer til at betale hvis de fortsat vil passe deres arbejde.

Hvad inddrivnings-kontoret ikke kan klare er, at finde alle de vognmænd og deres chauffører, som er registreret uden for Danmark og de nordiske lande, og det til trods for at moderselskaberne i en udbredt grad er registreret i Danmark og styrer deres udenlandske selskaber fra kontoret i Danmark. Og er det ikke et dansk moderselskab der står bag, så er det ofte et stort dansk Speditionsselskab som styrer løjerne.

Det er uforståeligt for den almene dansker, at det politisk ikke kan besluttes at bruge og udbygge ANPG- Automatisk nummerpladegenkendelse er et system, der kan bruges til at registrere tilstedeværelsen af køretøjer et bestemt sted, på baggrund af en aflæsning af køretøjets nummerplade, og med de nye planer om at ville kontrollere den kilometer baserede vejbenyttelses afgift, så bliver det jo i høj grad nødvendig at udbygge ANPG, den håndfuld kameraer som på nuværende tidspunkt er til stede, kan ikke klare en effektiv og fyldestgørende vej benyttelse- kontrol.

Citat:

Ubetalte p-afgifter bliver forældet efter tre år

20 procent af de ubetalte p-afgifter, som danske myndigheder har udskrevet til udenlandske køretøjer, er blevet betalt to et halvt år efter, Færdselsstyrelsen hyrede Euro Parking Collection (EPC) til opgaven. Antallet af forældede p-afgifter var ifølge Vognmandsorganisationen DTL på 4.452 ved udgangen af august i år. DTL forklarer, at ovennævnte tal dækker perioden fra 1. januar 2019 til og med 31. august 2023, og at de ubetalte p-afgifter til udenlandske køretøjer udgør et beløb på knap 17 millioner kroner.

Frie Danske lastbilvognmænd FDL vil fortsat følge sagernes udvikling, og kritisk forholde sig til udviklingen. Vil du også følge med så tilmeld dig FDL`s elektroniske nyhedsbrev på https://www.fdl-vognmand.dk/ nederst i højre spalte finder du TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV, husk du skal besvare på den E-mail adr. du tilmelder.

Du kan også vælge at melde dig ind i Frie Danske lastbilvognmænd FDL så støtter du det politiske arbejde FDL udfører inden for godstransport på gummihjul, og retten til selv at vælge til eller fra.

På foreningens vegne

Jens Groot, kontorleder

Har du en kommentar til dette nyhedsbrev, så giv dit besyv med. Gerne her på Facebook

Du kan også kontakte:

Formanden Christian Jensen • Tlf. 20 91 71 51 eller kontorleder Jens Groot • Tlf. 86 88 05 44

Vil du vide mere om FDL og FDL Olieklub så klik her www.fdl-vognmand.dk

Med venlig hilsen


Teglbækvej 8
8361 Hasselager
Tlf. 86 88 05 44