Klar registrering

Miraklet omkring Beier-håndvasken kræver handling:

FDL kræver klar registrering

Der har været trængsel ja, og den stærke sæbe, i så store mængder, har tilsyneladende forårsaget en hvidvaskning af Kurt Beier Transport A/S-lastbilerne. Det fastslår Jens Groot, kontorleder hos Frie Danske Lastbilvognmænd, i daglig tale kaldet FDL, og den jyske kontorleder lægger ikke fingere imellem i sin kritik af alle dem, der på det nærmeste løber skrigende fra ansvaret. For sandheden er jo den, Kurt Beier ikke, som ITD´s direktør Carina Christensen postulerede, er ene om at behandle udlændingene dårligt.

Varmeblæsepistolerne har i nogle døgn været på overarbejde, på fra i dag er det svært at finde en hvid lastbil med et Kurt Beier Transport A/S-logo, fortsætter Jens Groot. Er man heldig, og vejret lyst nok, vil nogle måske lige akkurat kunne ane skyggerne fra bogstaverne, men også det vil forsvinde i skidt og fornyelser. Så i fremtiden vil det faktisk ikke være muligt, visuelt at konstatere, hvilke hvide lastbiler, der tilhører Kurt Beier Transport A/S så alle er atter lykkelige, som det hedder i eventyrerne fra H.C. Andersens tid.

Derfor ønsker FDL, at den kommende vejpakke skal indeholde et EU-krav, der både omfatter tydelig registrering af bruger-virksomhedens navn samt den nationale registrerings-kode, i Danmark og cvr nummer på siderne af førerhuset. Hvis ikke et sådant krav kommer med i vejpakken, bliver det om muligt endnu lettere for alle dem med postkasseselskaber, mere eller mindre seriøse vikarbureau, oprettet med snyderi som formål, at snyde, så vandet driver. Her er en opgave fra danske politikere, som må lægge maksimalt pres på EU.

 

Redaktion: Preben von Skjoeth

klar registrering

Klar registrering

Pres på politikerne

Pinlig bortforklaring

Køre- hvilertider