Syns-problemer

valgtilskud

Lobbyister

Lobbyisterne har frit spil, men:

Hvornår gennemskuer

politikerne snyderne?

Efter afsløringen af Kurt Beier-sagen, har mange gode kræfter bl.a. FDL, arbejdet på at komme den slags forhold til livs. Løsningen er en mere langt intens bekæmpelse af social dumping og misbrug af underbetalt udenlandsk arbejdskraft. Men for at det skal lykkes, er det tvingende nødvendigt at få bremset postkasseselskaber, fiktive vikarbureauer og den systematisk iværksatte cabotagekørsel. Noget, som politikerne på Christinsorg, for længst burde have gjort noget ved.

Mens nogle af ærlig mening søger at bekæmpe det virvar af gentagne ulovligheder, som seriøse danske vognmænd er oppe mod, er det besynderligt, at politikerne ikke har gennemskuet det skuespil, der foregår hos ITD. Det er ingen hemmelighed, at man i ITD siger et, og gør noget andet. ITD har i mange år dyrket en omfattende lobbyvirksomhed og har adskillige borgerlige (læs især Venstre) politikere på listen over dem, som ITD yder nogle klækkelige valgtilskud til.

ITD´s rådgivning i etablering af udenlandske selskaber, herunder postkasseselskaber, er landsskadelig virksomhed. Det er forargeligt, at ITD´s lobbyister konstant søger at spændende ben for nye tiltag mod fair konkurrence, mens ITD foregiver at være med på stramninger. Det er skuespil af værste skuffe. Jeg er enig med 3F´s Jan Villadsen, når han understreger, at ITD, i alliance med østeuropæiske vognmænd og speditører, stort set har gjort alt for at sabotere alle nye EU-regler.

Kommentar af Preben von Skjoeth

På foreningens vegne

Jens Groot, kontorleder

Redaktion: Preben von Skjoeth

Har du en kommentar til dette nyhedsbrev, så giv dit besyv med. Gerne her på Facebook

Du kan også kontakte:

Formanden Christian Jensen • Tlf. 20 91 71 51 eller kontorleder Jens Groot • Tlf. 86 88 05 44

Vil du vide mere om FDL og FDL indkøb så klik her www.fdl-vognmand.dk

Med venlig hilsen


Transmitter 10, 7100 Vejle
Redaktør Preben Skjøth
Tlf. 29 43 03 44
psk@fdl-vm.dk

Bødestørrelser

Venstre slår bak i bødespørgsmål:

En ny håndsrækning til

de mange snydetampe

Man kan egentlig godt undre sig over, at Venstre nu bakker ud med hensyn til skærpede bøder for ulovlige ugehvil i lastbiler. Nogle vil formentlig være af den opfattelse, at Venstre dermed søger at afværge for store ekstra omkostninger til de store aktører, postkasseselskaber og fiktive vikarbureauer, der anvender underbetalte udenlandske chauffører. Hvilket er en nærliggende teori. For hvad skulle ellers være begrundelsen for at halvere bødestørrelserne?

Ifølge Venstres transportordfører, Kr. Pihl Lorentzen er Venstre overordnet set positiv over for forslaget om bødeforhøjelser, men finder ikke desto mindre de planlagte forhøjelser for voldsomme. Det rejser et yderst relevant spørgsmål om, hvem Venstre egentlig holder med? Venstre kan ikke være uvidende om, at der foregår en masse snyd og lusk, og at de store aktører ikke frivilligt vil sørge for overnatnings-faciliteter til deres chauffører.

Man kan vel også stille spørgsmål ved, hvor længe snydetampene uhindret fortsat skal udnytte billig arbejdskraft og via systematisk ulovlig cabotage medvirke til at udkonkurrere seriøse danske vognmænd med biler på gule plader og aflønninger i forhold til gældende danske overenskomster? Det er OK at have et standpunkt, men som politiker har man et særligt ansvar, og kæden hopper af, når man tager parti for dem, som man udmærket ved snyder.

Det ligger i sagens natur, at hvis de store aktører, og deres udenlandske vognmænd og chauffører, bliver ramt på økonomien, får piben hurtigt en anden lyd. 10.000 til chauffører og 20.000 til vognmænd/kørselsrekvirenter, vil alt andet lige betyde væsentlig højere udgifter for dem, der anvender billig arbejdskraft. Derfor er der kun en ting at gøre. Nemlig at vedtage forslaget, udstede høje bøder og opfordre de store aktører til at etablere ordentlige hvileboliger.

Ellers må de, uden udsættelse, betale ved kasse 1.

 Kommentar af Preben von Skjoeth  

På foreningens vegne

Jens Groot, kontorleder

Redaktion: Preben von Skjoeth

Har du en kommentar til dette nyhedsbrev, så giv dit besyv med. Gerne her på Facebook

Du kan også kontakte:

Formanden Christian Jensen • Tlf. 20 91 71 51 eller kontorleder Jens Groot • Tlf. 86 88 05 44

Vil du vide mere om FDL og FDL indkøb så klik her www.fdl-vognmand.dk

Med venlig hilsen


Transmitter 10, 7100 Vejle
Redaktør Preben Skjøth
Tlf. 29 43 03 44
psk@fdl-vm.dk

Efteruddannelse

EU-vejpakke

Arveafgift

Tåbelig arveafgifts-forhøjelse på vej:

Vil rød blok mon smadre

de familieejede firmaer?

Socialdemokratiets plan om at hæve bo- og arveafgiften ved generationsskifte, er en kæp i hjulet for mange familievirksomheder, heriblandt vognmands-virksomheder. Afgiften blev i 2016 reduceret til 6 procent af Løkke-regeringen og Dansk Folkeparti, hvilket var en klar lettelse. Den ny arveafgift skal være 15 procent, og den skal være med til at finansiere rød bloks urealistiske klima- og miljøplan. Derved bliver det ekstremt dyrt at overdrage til næste generation.

Trods flere indsigelser, bestemte erhvervsminister Simon Kollerup i aftes, at skat på arv skal stige. Simon Kollerup tilbyder, at afgiften kan afbetales over 30 år. Hvilket naturligvis vil lette en smule, men når afgiften rulles tilbage til 15 pct., vil det koste dyrt. Nogle vil formentlig overveje, om det kan betale sig at bevare firmaet i familien, og så i stedet sælge til andre virksomhedsejere.

Man kan vel med rette spørge, om det er det rigtige sted at stramme kravene, for man er jo ikke nødvendigvis storkapitalist, hvis man er med i et familiedrevet firma med 3 – 4 biler, eller flere. Men det virker bare som om, at den røde blok tror, at alt er godt, hvis man bare kanøfler familiedrevne virksomheder. Og at man derved fjerner lidt af den ulighed, som rød blok taler så meget om. Det er en tankegang, som måske bunder i, hvordan dialog om rig og fattig var i gamle dage.

Ved at forhøje bo- og arveafgiften skaber rød blok store problemer i rigtigt mange familiedrevne virksomheder. Det er en helt unødvendig usikkerhed for familier, som blot vil køre virksomheden videre til en ny generation. Det er vigtigt at notere, at de penge, man betaler i afgift, ikke er penge, der hives ud af virksomheden og bliver brugt på en ny stor bil eller andre former for luksus. De bliver altså typisk stående i virksomheden for at være med til at skabe vækst.

Derfor giver det ingen mening at hæve afgiften. Det er hævet over enhver tvivl, at ekstraregningen vil presse likviditeten hos dem, der måske i forvejen kæmper med en stram økonomi. Det gør overdragelserne dyrere og presser virksomhedens økonomi. Den tid er forbi, hvor man bare har en kasse med kontanter, man kan tage af, for det har man ikke. Derfor giver det god mening, at dem, der overvejer generationsskifte, får det gennemført, inden den ny afgift træder i kraft.

Kommentar af Preben von Skjoeth

På foreningens vegne

Jens Groot, kontorleder

Redaktion: Preben von Skjoeth

Har du en kommentar til dette nyhedsbrev, så giv dit besyv med. Gerne her på Facebook

Du kan også kontakte:

Formanden Christian Jensen • Tlf. 20 91 71 51 eller kontorleder Jens Groot • Tlf. 86 88 05 44

Vil du vide mere om FDL og FDL indkøb så klik her www.fdl-vognmand.dk

Med venlig hilsen


Transmitter 10, 7100 Vejle
Redaktør Preben Skjøth
Tlf. 29 43 03 44
psk@fdl-vm.dk

Overhalingsforbud

Trusler var en fejl

3F-tillidsmand om ulovlig tvang:

Truslen langt over stregen

Sagen om konflikten i Københavns Lufthavn taget en ny drejning. Det skriver Fagbladet 3F .

Den 11. september kom det frem i en lydfil, som Berlingske var kommet i besiddelse af, at en tillidsmand og daværende næstformand for 3F Kastrup havde truet en SAS-vikar ansat i Københavns Lufthavn.

Truslen skyldes, at vikaren nægter at melde sig ind i fagforeningen 3F.

Nu står den daværende næstformand ved navn Michael ‘Pyrus’ Marstrand frem og erkender, at han har begået en fejl.

– Jeg tabte både sutten og kasketten og håndterede sagen meget uprofessionelt. Jeg reagerede ud fra en følelse og tænker ikke så meget over det i situationen.

Det var langt over stregen, det er der ingen tvivl om, siger han til mediet.

– Det var et udbrud, en frustration. Og der hvor jeg kommer fra, er det sprog altså meget normalt. Jeg er fra Amager, ikke fra Holte, siger han.

Efter hændelsen blev afsløret, ønskede en række poitikere fra oppositionen af hive beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) i samråd om sagen, herunder Liberal Alliances formand Alex Vanopslagh.

Redaktion: Preben von Skjoeth

På foreningens vegne

Jens Groot, kontorleder

Redaktion: Preben von Skjoeth

Har du en kommentar til dette nyhedsbrev, så giv dit besyv med. Gerne her på Facebook

Du kan også kontakte:

Formanden Christian Jensen • Tlf. 20 91 71 51 eller kontorleder Jens Groot • Tlf. 86 88 05 44

Vil du vide mere om FDL og FDL indkøb så klik her www.fdl-vognmand.dk

Med venlig hilsen


Transmitter 10, 7100 Vejle
Redaktør Preben Skjøth
Tlf. 29 43 03 44
psk@fdl-vm.dk

P-pladser