Minister på afveje

Transportminister på afveje:

Brugte kostbar tid på at

pleje ITD og valgkreds !

Jeg har fuld forståelse for, at ministre har travlt, når de med jævne mellemrum skal i samråd og lige så ofte skal klippe snøre ved indvielse af selv meget korte strækninger ny vej. Eller holder taler ved organisationers årsmøder og generalforsamlinger. Jeg har naturligvis også forståelse for, at det tager tid at få nye forslag vedtaget, fordi transportområdet ofte splitter Folketinget, så det er svært at aftale langsigtede og tilpas visionære løsninger, der ville holde i mange år.

Men jeg har ikke forståelse for at transportminister, Benny Engelbrecht, formentlig for at for at pleje sin valgkreds som er Sydjyllands Storkreds, mens bunker af uløste problemer, ligger på ministerens skrivebord, afsætter en hel dag til at besøge ITD. Det har naturligvis også været et vigtigt element, at arrangementet i Padborg var et samarbejde mellem ITD og dagbladet JydskeVestkysten. Dermed var ministeren, som er bor i Sønderborg, sikret positiv omtale.

Det er tankevækkende, at transportministeren ukritisk bakker ITD op, for han kan ikke være uvidende om, hvilke metoder, som ITD arbejder med. ITD har i rigtigt mange år været bannerfører for de useriøse danske vognmænd, der via udflagning, postkasseselskaber og fiktive vikarbureauer scorer kagen, mens de med deres sociale dumping, er med til at udkonkurrere seriøse danske kolleger med biler på gule plader og chauffører, som lønnes efter gældende danske overenskomster.

ITD´s landsskadelige virksomhed blev som bekendt indledt af den efterhånden noget flossede Dannebrogsridder, Mogens Therkelsen, som stadigt har en finger med i det beskidte spil. Ingen tror på, at der kun er tale om en fejl ved den eksisterende sag med falske fragtbreve, tilbageholdte biler og fængslede chauffører. Alt det, vidste Benny Engelbrecht udmærket, men alligevel valgte han at deltage i Padborgmødet i stedet for at holde sig væk og være aktiv i sit ministerkontor.

Det havde unægteligt skabt mere respekt, hvis ministeren havde brugt tiden på at løse problemerne med ulovlige hvil på de statslige rastepladser. Og ikke mindst få gearet op om problemerne med den manglende gældsinddrivelse, som ministeren har måttet reagere på, fordi problemet er kritiseret af flere organisationer, bl.a. FDL, og efter at medierne har omtalt sagen, var Benny Engelbrecht nærmest tvunget til at reagere. Så jeg er spændt på, om han virkeligt vil inddrive pengene via inkassobureauer.

Kommentaren af Preben von Skjoeth

På foreningens vegne

Jens Groot, kontorleder

Redaktion: Preben von Skjoeth

Har du en kommentar til dette nyhedsbrev, så giv dit besyv med. Gerne her på Facebook

Du kan også kontakte:

Formanden Christian Jensen • Tlf. 20 91 71 51 eller kontorleder Jens Groot • Tlf. 86 88 05 44

Vil du vide mere om FDL og FDL indkøb så klik her www.fdl-vognmand.dk

Med venlig hilsen


Transmitter 10, 7100 Vejle
Redaktør Preben Skjøth
Tlf. 29 43 03 44
psk@fdl-vm.dk

Rotationsprincip

Enhedslistens rotationsprincip:

Det bliver et kæmpe tab

når Hyllested udskiftes

Det bliver et tab af endog meget store dimensioner, når Enhedslistens Henning Hyllested, efter nuværende valgperiode, forlader Christiansborg. Det er Enhedslistens lidt specielle rotation system, der hindrer Henning i at tage endnu en periode. Det er sikkert et sundt system, fordi det begrænser levebrødspolitikere. Men det spænder ben for uselviske, der ikke bare tænker på sig selv.

Uden at forklejne den 28-årige afløser Rasmus Vestergaard Madsen, hvis han altså bliver valgt, er det fakta, at transportbranchen mister sin bedste forkæmper. Henning overtog hurtigt den rolle, som DF’s Kim Christiansen i flere år havde bestridt, inden Henning blev valgt ind. Henning var ikke længe om at komme op i gear. Det fik flere af de gamle politikere i transportudvalget hurtigt at mærke.

Hennings store ihærdighed er baseret på trangen til at komme ulovlighederne til livs og skabe mere fair konkurrence for trængte danske vognmænd. Henning vil af med social dumping og postkasseselskaber, og han har bidt flere transportministre i halen, fordi de var for passive. Men desværre var der for mange krystere i udvalget, og for mange, der var bundet op på valgpenge fra især én organisation.

Der er heldigvis mulighed for at nyde godt af Enhedslistens frontkæmper, hvis store fordel er, at han har prøvet det hårde liv i et hårdt erhverv som havnearbejder. Nu skal Rasmus som bekendt have chancen for at bevise sit værd, men det bekymrer mig nu alligevel, at det er en pædagog, der skal afløse en dygtig mand fra erhvervslivet. Men mon ikke Henning har en masse gode input til sin afløser?

Fakta

 Henning

  • Henning Hyllested, født 28. februar 1954 i Esbjerg.
  • Folketingsmedlem for Enhedslisten i Sydjyllands Storkreds.
  • Parlamentarisk karriere Landdistrikts­ og ø-ordfører, turismeordfører fra 2015. Transportordfører fra 2011.
  • I flere omgange havnearbejder på Esbjerg Havn.
  • Medlem af bestyrelsen for 3F Esbjerg Transport 2006 – ­2012.
  • Medlem af bestyrelsen for Havnearbejdernes Landsklub 2003 -­2012.

Rasmus

  • Rasmus Vestergaard Madsen er bosiddende i Aarhus.
  • Ved valget den 5. juni stillede han også op i Sydjyllands Storkreds.
  • Rasmus Vestergaard Madsen var et halvt år i fjor stedfortræder for Enhedslistens Nikolaj Villumsen.
  • For tiden læser han på pædagoguddannelsen, der afsluttes næste år.

Af Preben von Skjoeth

På foreningens vegne

Jens Groot, kontorleder

Redaktion: Preben von Skjoeth

Har du en kommentar til dette nyhedsbrev, så giv dit besyv med. Gerne her på Facebook

Du kan også kontakte:

Formanden Christian Jensen • Tlf. 20 91 71 51 eller kontorleder Jens Groot • Tlf. 86 88 05 44

Vil du vide mere om FDL og FDL indkøb så klik her www.fdl-vognmand.dk

Med venlig hilsen


Transmitter 10, 7100 Vejle
Redaktør Preben Skjøth
Tlf. 29 43 03 44
psk@fdl-vm.dk

Politisk skævhed

Derfor har erhvervslivet det svært:

Dansk politik formes af

skrivebords-teoretikere

Et af erhvervslivets, dermed også vognmandsbranchens, største problemer med det nyvalgte folketing, er at antallet af akademikere er rekordhøjt. Hele 63 procent af de 179 medlemmer har en akademisk tilgang, mens det er småt med MF’erne, som har en faglig uddannelse. Den skæve sammensætning giver skrivebords-teoretikerne en alt for stor indflydelse, idet denne gruppe mere bygger på ideologi end på de faktiske forhold i den virkelig verden. Hvilket ikke mindst gælder i miljødebatten.

Det er dybt bekymrende, at faglærte og ufaglærte arbejdere stort set er uden indflydelse. Det medfører, at love, regler og eventuelle skærpelser, primært bestemmes af de mange akademikere og mennesker, hvis eneste erhvervserfaring er jobs som pædagogmedhjælper eller noget i den retning. Mens voksne med erfaring fra erhvervslivet, stort set intet kan bestemme. Der tales meget om kønskvotering, så hvad med en faglig fordeling, Det burde man tænke på ved kandidatopstilling.

For det er jo komplet urimeligt, at skrivebords-teoretikere som for eksempel Pernille Skipper, Morten Østergaard, Anne Valentina Berthelsen, Ida Auken, Astrid Krag og Uffe Elbæk m.fl., nærmest har monopol på at styre udviklingen. Deres indflydelse er ikke blevet mindre efter valget, hvor de, som tak for at agere støttepartier, i den grad presser Mette Frederiksen til at gå længere, end hun måske oprindeligt ville gå. Og det har en afgørende betydning for den politiske kurs for erhvervslivet.

Det politiske Altinget har regnet ud, at den uddannelsesmæssige skævhed er langt større end den kønsmæssige skævhed. Mens der f.eks. bør være 25 procent flere kvinder for at gøre tinget kønsmæssigt repræsentativt, skal der være ca. 600 procent flere faglærte/ufaglærte, hvis deres andel skal afspejle befolkningen. I dag udgør de kun samlet 16 procent af MF’erne, selvom et flertal af danskerne mellem 20 og 69 år stadig er faglærte eller ufaglærte arbejdere. En ret tankevækkende forskel.

Jeg påstår ikke, at akademikere og fhv. pædagogmedhjælpere er dumme, men der er en kæmpe forskel på tankegangen hos teoretikere og praktikere med erfaring fra den virkelige verden. Det ses bl.a. tydeligt, når det drejer sig om vognmandsbranchen og landbruget, som altid hænges ud. Ofte uden belæg for ideologisk kritik. Problemet er bare, at hvis man i rette med skrivebords-teoretikerne, bliver de fleste desværre smækfornærmede, hvilket vi tydeligt ser i den alt for hysteriske miljødebat.

Utroligt, at vælgerne ikke tænker sig mere om, inden de sætter deres kryds!

Kommentaren af Preben von Skjoeth

På foreningens vegne

Jens Groot, kontorleder

Redaktion: Preben von Skjoeth

Har du en kommentar til dette nyhedsbrev, så giv dit besyv med. Gerne her på Facebook

Du kan også kontakte:

Formanden Christian Jensen • Tlf. 20 91 71 51 eller kontorleder Jens Groot • Tlf. 86 88 05 44

Vil du vide mere om FDL og FDL indkøb så klik her www.fdl-vognmand.dk

Med venlig hilsen


Transmitter 10, 7100 Vejle
Redaktør Preben Skjøth
Tlf. 29 43 03 44
psk@fdl-vm.dk

Miljø-manipulatiomer

Bøde-problemer

Miljø-udspil

Mens vi venter på nyt miljøudspil:

Miljøtiltag skal ske via

fakta og ikke ideologi

Det er temmelig påfaldende, at mange af de politikere, som i dag råber højt om et bedre miljø, ikke har lært af fortiden. Men hidtil er det mest er blevet ved snakken og talrige udsagn på TV om, at ”Nu skal vi forbedre miljøet”. Under valgkampen kom der for alvor gang i klima- og miljødebatten, og nu skal CO2-udledningen mindskes med op til 70 procent. Det er et ambitiøst, og lidt urealistisk mål, der samtidigt vil være ensbetydende med nye skatter og afgifter.

Helt tilbage i 2007, offentliggjorde Danske Regioners en undersøgelse, hvor man for alvor slog alarm og fremførte, at der årligt døde 3.40 mennesker af sygdomme, som skyldtes forurening af partikler fra bilers udstødning. Dertil kom så et sted mellem 250 til 300 danskere, som årligt døde af hjertesygdomme og forhøjet blodtryk som følge af støj fra trafikken. Nu skal man være varsom med at lægge for meget i disse tal, for ingen kender, med sikkerhed.

Uanset, hvordan man end udlægger tallene, er det forbløffende, at der stort set intet er sket siden 2007-undersøgelsen. Og det til trods for, at det burde få alarmklokkerne til at ringe ved budskabet om, at der, i hvert fald ifølge undersøgelserne, døde næsten ti gange så mange af trafikforurening, som døde under færdselsulykker. Heldigvis har bilfabrikkerne gjort meget, og moderne benzin- og dieselmotorer forurener minimalt, hvilket Euro6-motorerne understreger.

Det er alligevel med en vis bekymring, mange, og ikke mindst i vognmandsbranchen, venter på rød bloks klima- og miljøudspil.  For hvilke restriktioner bliver vi belemret med? Der tales om forbuds-zoner i de større byer, men hvordan skal gods og varer komme ind i cityområderne? Det er utopi at tro, det kan ske i små eldrevne varebiler.

Tidligere generationer af dieselbiler osede og udsendte betydelige mængder skadelige partikler, Nox-gasser og kulilte.

Moderne dieselmotorer har indsprøjtningssystemer og partikelfiltre, der sænker udslippet af partikler, så det er lavere, end luften omkring bilen. Ved at bruge tilsætningsstoffer er det muligt at forbrænde de fleste skadelige partikler, inden de sendes ud. TÜV-laboratoriet i Hessen i Tyskland har målt den seneste generation af Mercedes-Benz’ dieselmotorer til et partikeludslip på under ti milligram pr. kilometer. I virkelig test, inklusive koldstart, hvor EU’s grænse fra september 2019 er 168 mg/km.

Det kan danske politikere så tænke lidt over, inden de, endnu en gang, går grassat med flere nye skatter og afgifter. For på den måde, hvorpå visse politikere fra venstrefløjen altid hænger lastbilerne ud, tyder meget på, at de slet ikke har sat sig ind i tingene. Og slet ikke tænkt på konsekvenserne for vognmandsbranchen – og for den sags skyld også landbruget, som også altid får skyld for at forurene.

Kommentar af Preben von Skjoeth

På foreningens vegne

Jens Groot, kontorleder

Redaktion: Preben von Skjoeth

Har du en kommentar til dette nyhedsbrev, så giv dit besyv med. Gerne her på Facebook

Du kan også kontakte:

Formanden Christian Jensen • Tlf. 20 91 71 51 eller kontorleder Jens Groot • Tlf. 86 88 05 44

Vil du vide mere om FDL og FDL indkøb så klik her www.fdl-vognmand.dk

Med venlig hilsen


Transmitter 10, 7100 Vejle
Redaktør Preben Skjøth
Tlf. 29 43 03 44
psk@fdl-vm.dk

Dansk BAG

Trods behov for mere effektiv kontrol:

Hvorfor nu skepsis mod 

et neutralt dansk BAG?

Med mindre man har personligt dårlige erfaringer, som f.eks. nidkærhed, eller der er politisk ideologiske årsager bag, forstår jeg ikke, at der stadigt er en udbredt skepsis mod et dansk BAG. For hvis man har rent mel i posen, burde ingen frygte en neutral og objektiv kritisk kontrol. En kontrol, som tilmed ville være et væsentligt bidrag til at få fjernet mange af de daglige ulovligheder.

Men det er klart, at hvis man, som de fleste, hvis ikke alle, af de helt store speditører og kørselsrevirenter, kører efter jungleloven, så er det fuldt forståeligt at udtrykke skepsis, og via højt lønnede, og dygtige, lobbyister, skabe usikkerhed hos politikerne på Christiansborg. For når snyderne dagligt slipper om ved at bryde reglerne, er de naturligvis slet ikke interesseret i mere kontrol.

Kan man forestille sig, at vognmænd, chauffører og politikere nærer en vis frygt for, at et dansk BAG ikke vil være neutralt nok? For det er jo ikke ligegyldigt, hvem der bliver en del af en sådan enhed. Forhenværende vognmænd vil nok blive beskyldt for ikke at være neutrale nok, og når det drejer sig om politifolk, tror ingen rigtigt på en tilstrækkelig effekt. Men giv det dog en chance.

I min optik vil et neutralt dansk BAG være en meget klar styrkelse af den hidtil alt for mangelfulde kontrol. Et dansk BAG bør bestå af personer, som kender alle fiduser og smuthuller. Og det skal være mennesker, der ikke kunne drømme om at se gennem fingre med alvorlige forseelser, men som også er humane med hensyn til mindre, ikke sikkerhedsmæssige, overtrædelser.

Noget helt andet, er den politiske skepsis og modstand. Uanset om det nu er ideologi, eller at man kun vil acceptere politimæssig kontrol, er det altså tvingende nødvendigt med en skærpet kontrol. Emnet har flere gange været oppe på Christiansborg, men er, gang på gang, nedprioriteret. På det seneste har Venstre meldt ud, at man vil overveje et dansk BAG. Men hvor står de andre partier?

Kom dog ud af busken, hvis i virkeligt vil hjælpe de seriøse danske vognmænd og chauffører i deres ulige kamp mod de mange snydetampene og deres lidt for dygtige lobbyister og politikervenner

Kommentar af Preben von Skjoeth

På foreningens vegne

Jens Groot, kontorleder

Redaktion: Preben von Skjoeth

Har du en kommentar til dette nyhedsbrev, så giv dit besyv med. Gerne her på Facebook

Du kan også kontakte:

Formanden Christian Jensen • Tlf. 20 91 71 51 eller kontorleder Jens Groot • Tlf. 86 88 05 44

Vil du vide mere om FDL og FDL indkøb så klik her www.fdl-vognmand.dk

Med venlig hilsen


Transmitter 10, 7100 Vejle
Redaktør Preben Skjøth
Tlf. 29 43 03 44
psk@fdl-vm.dk

Gældsindrivelse

Unfair bøde-opkrævning:

Hvorfor inddrager SKAT

nu ikke Gældsstyrelsen?

I betragtning af, hvor mange gange FDL har henvendt sig til såvel skatteministre, Justitsministre og transportministre, og deres udvalgsformænd, er det utroligt, at der ikke sker noget m.h.t. gældsinddrivelse af bøder til udlændinge. Som det fremgår af dagen udgave af Lastbil Magasinet, er der siden 1. januar i år, uddelt 2.847 bøder på hver 2.040 kr. til udenlandske chauffører, men kun 382 af dem har betalt bøderne.

Hvilket vil er ensbetydende med, at statskassen, alene på disse P-bøder, går glip af langt over fem millioner kr. I FDL undrer vi os over, at SKAT ikke har inddraget Gældsstyrelsen, for det er jo der, man skal hente pengene ind, siger FDL´s kontorleder Jens Groot. Ikke for specielt at jagte udlændinge, men det er horribelt, at SKAT på denne måde har været med til at øge konkurrenceforvridningen.

Det er komplet horribelt, og en hån mod seriøse danske vognmænd og chauffører, at udlændingene slipper, mens danskerne må betale ved kasse 1. Det er fuldt forståeligt, at vores medlemmer og deres kolleger over det ganske land, er frustrerede. FDL har flere gange skrevet om det samme problem, som man nu også kan læse om i medierne, forstår det hvem der kan. Hvorfor reagerer politikerne ikke?

Læser de ikke de samme medier?  Hvad skal vi egentlig med en 25 timers parkerings begrænsning, på de danske restpladser, her fylder udenlandske lastbiler en betydelig del. Vi fik 25 timers begrænsning i et forsøg på at få stoppet udenlandske chauffører ulovlige ugehvil i lastbilen, og det var en god ide, men den virker altså ikke, og det er danske chauffører som betaler bøderne for den ulovlige parkering 2040 kr.

De udenlandske chauffører smider blot parkeringsvagternes bødeforlæg væk, mens de griner af, som de siger syd for grænsen ” Die blöden Dänen“. Men hvor længe, skal vi blive ved med at finde os i den helt urimelige forskelsbehandling. Er vi ikke nået dertil, hvor nok er NOK? Det mener FDL i hvert fald. Men hvordan får vi vækket de slumrende politikere og deres højt lønnede embedsmænd?

Redaktion: Preben von Skjoeth

På foreningens vegne

Jens Groot, kontorleder

Redaktion: Preben von Skjoeth

Har du en kommentar til dette nyhedsbrev, så giv dit besyv med. Gerne her på Facebook

Du kan også kontakte:

Formanden Christian Jensen • Tlf. 20 91 71 51 eller kontorleder Jens Groot • Tlf. 86 88 05 44

Vil du vide mere om FDL og FDL indkøb så klik her www.fdl-vognmand.dk

Med venlig hilsen


Transmitter 10, 7100 Vejle
Redaktør Preben Skjøth
Tlf. 29 43 03 44
psk@fdl-vm.dk

S-udspil

Socialdemokratiets oplæg til trafikforhandlinger:

Infrastrukturplanen skal

være grøn og visionær

Står det til den ny socialdemokratiske transportordfører, Thomas Jensen, skal den kommende infrastrukturplan være både grøn, visionær og fremtidsholdbar. Men der er ingen detaljer i Thomas Jensens udsagn. Det er mere et udspil, hvor der tales og skrives i såkaldte overskrifter. Men hvis Thomas Jensens ord holder stik, er det glædeligt, at der satses på et bredt forlig. Så vi venter spændt på, om det bliver et bredt forlig eller om støttepartierne umuliggør en bred aftale

Kort før valget fremlagde de blå partier den såkaldte ”investeringsplan”, som havde mere karakter af et valgoplæg, lyder det fra Thomas Jensen, der fortsætter: Stik imod den ellers gode og lange tradition på transportområdet var planen ikke baseret på et bredt flertal. Kun de blå partier var blevet inviteret til de velkendte forhandlinger. Socialdemokratiet ville meget gerne have deltaget konstruktivt i forhandlingerne om en ny trafikaftale. Men vi blev ikke inviteret, siger Thomas Jensen.

Efter valget var der ikke længere flertal for de blå partiers valgoplæg og der skal derfor forhandles en ny aftale på plads med det nye Folketing. Den nye regering agter at gøre tingene anderledes. Vi ønsker en bred aftale. Og jeg vil godt understrege, at investeringer i den størrelsesorden, der bliver tale om, i den grad kræver ro og stabilitet, fordi de løber over så mange år. Derfor skal vi have en plan, der er funderet hen over midten i dansk politik.

I Socialdemokratiet ser vi frem til samarbejdet. Vi går til arbejdet med et åbent sind, og vi vil meget gerne lytte til alle gode ønsker fra alle Folketingets partier. Danskerne fortjener at få klarhed om de fremtidige trafikinvesteringer. Og Danmark fortjener, som tidligere understreget, en seriøs infrastrukturplan, som både er grøn, visionær og fremtidsholdbar. Derfor håber vi, at samtlige partier vil medvirke til et så godt resultat, som det overhovedet er muligt.

Redaktion: Preben von Skjoeth

På foreningens vegne

Jens Groot, kontorleder

Redaktion: Preben von Skjoeth

Har du en kommentar til dette nyhedsbrev, så giv dit besyv med. Gerne her på Facebook

Du kan også kontakte:

Formanden Christian Jensen • Tlf. 20 91 71 51 eller kontorleder Jens Groot • Tlf. 86 88 05 44

Vil du vide mere om FDL og FDL indkøb så klik her www.fdl-vognmand.dk

Med venlig hilsen


Transmitter 10, 7100 Vejle
Redaktør Preben Skjøth
Tlf. 29 43 03 44
psk@fdl-vm.dk